Hillerød er nu godt klædt på

 

 

Igennem det seneste år har vi arbejdet på at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene Bauneparken og Sophienborg i Hillerød Kommune. Projektet er gennemført med deltagelse af de to plejecentre og centralkøkkenet ‘Mad til hver Dag’.

Projektet har varet et års tid, og formålet har været at blive klogere på, hvordan man kan skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene i en tid, hvor madproduktionen rykker ud.

Sideløbende har vi arbejdet med at skabe et bedre og tættere samarbejde mellem plejecentrene og køkkenet. For tro det eller ej – samarbejdet mellem køkken og plejecenter har stor betydning for beboernes måltidsoplevelse.

Det har været en spændende proces, og i går blev det sidste punktum sat. Det vil sige for vores del. Det daglige arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne fortsætter jo naturligvis både på plejecentrene Bauneparken og Sophienborg og hos ‘Mad til hver Dag’. Og det arbejde kan nu fortsætte med en rygsæk fuld af nye indsigter, en ny bevidsthed og nye værktøjer.

Onsdag eftermiddag formidlede vi indsigter, erfaringer og de gode historier fra projektet. Det gjorde vi selvfølgelig ikke alene. Både ledere og medarbejdere fra plejecentrene Sophienborg og Bauneparken og ‘Mad til hver Dag’ fortalte de fremmødte kolleger fra Hillerød og nabokommunerne om de gode erfaringer fra projektet.

 

               

 

Hvorfor 90% plejehjemsøkologi er interessant

 

Var fredag inviteret til fin reception på plejehjemmet Bryggergården. Det var Fødevareministeren også. Og direktør i Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger, samt en række andre ping’er. Årsagen var, at Bryggergården skulle tildeles ministeriets Økologisk Guldmærke for, som det første plejehjem i landet, at have nået en økologiprocent over 90! Nogen mente endda, procentsatsen var tættere på de 100 end på de 90. Flot er det under alle omstændigheder. Kost og Ernæringsforbundets blad KOST har skrevet lidt baggrund om økologiprocenter her.

Men hvorfor er det interessant? Udover de oplagte benefits af økologi, som selvfølgelig handler om miljøhensyn i produktionsledet, har økologiske omlægninger i kommunerne så muligvis også en positiv effekt på vores kæphest – oplevelsen af måltidet? Muligvis.

Det var i hvert fald budskabet fra flere af talerne inkl. Bryggergårdens egen forstander Bo Pedersen, at når man pludselig skal til at lave alting fra bunden, og ikke længere får sovs leveret i poser, så sker der altså også noget, som sætter sig igennem i beboernes oplevelse af måltidet.

Der er en meget god chance for, at beboerne er fløjtende ligeglade med økologi. Men de er ikke ligeglade med, hvordan maden smager, og om der er nogen – i.e. plejemedarbejdere – som formår at omsætte glæden ved råvarerne i køkkenet til et godt værtskab ved bordet. Og så giver økologi pludselig mening på en dobbelt bundlinje.

 

 

 

 

Vejen til bedre måltider

På side 34 i Kost- og Ernæringsforbundets nyeste udgave af bladet Kost, Ernæring og Sundhed kan man læse, at Københavns Kommune har fået udviklet værktøjet Velbekomme? Hvem mon har udviklet det? Jamen, i al beskedenhed: Det har vi faktisk. Og det er vi ret stolte af :-)

Velbekomme? giver medarbejderne på plejehjem i København et værktøj til at observere beboere ud fra en række spørgsmål, som indkredser de vigtigste elementer i måltidet. Både på selve maden og det sociale samvær, der skabes omkring måltidet.

Observationernes besvarelser tastes efterfølgende ind i et medfølgende excel-ark og giver et statistisk resultat på måltidstilfredsheden blandt det enkelte plejehjems beboere. Med værktøjet følger desuden en guide til den praktiske udførsel, fortolkning af resultater samt anvisningsforslag til videre handling.

Vores håb er, at værktøjet kan være med til at skabe bedre kvalitet i måltidsoplevelserne rundt omkring på plejehjem overalt i Københavns Kommune.

 

Samarbejde der batter

Ovenpå en intens 3 ugers periode med observationer og interviews tegner der sig nu et rigtig spændende projekt i Hillerød.

Under det forløbne arbejde hos to plejecentre og centralkøkkenet i Hillerød Kommune foretog vi bl.a. 4 ekskursioner, hvor medarbejdere fra køkkenet kom på besøg hos plejecentrene for, at se deres produkt – de måltider som køkkenet producerer – i virkelige omgivelser: Hvordan bliver maden modtaget af de ældre? Hvilke omstændigheder og arbejdsforhold skal maden fungere i lokalt på plejehjemmet? Hvordan udspiller måltiderne sig? mm.

Disse ekskursioner blev afsluttet med en workshop i mandags, hvor medarbejderne sammen begyndte at udpege potentialerne for at løse de forskellige udfordringer i samarbejdet, og især én pointe står nu ret klart: Der ligger et kolossalt potentiale og venter på at blive forløst alene i et fremtidigt godt samarbejde mellem plejecentre og centralkøkken; Et potentiale som jeg er overbevist om i høj grad kommer til at være medvirkende til at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på de to plejecentre.

Måltidsoplevelser i Hillerød

I dag starter vi et nyt projekt op i Hillerød Kommune. Faktisk har vi været i gang siden januar, men i dag skydes projektet for alvor i gang med et kickoff-møde, hvor en række medarbejdere og ledere fra plejecentrene Bauneparken og Sophienborg og Køkkenet i Hillerød kommune deltager.

Projektet handler naturligvis om at skabe bedre måltidsoplevelser. Denne gang for beboere og dagscenter-brugere på plejecentrene Sophienborg og Bauneparken. Projektet har en ekstra (og meget interessant) dimension, da Køkkenet i Hillerød kommune er med på vognen. Og det er de, fordi de ønsker at blive klogere på, hvordan de kan spille en rolle i forhold til at skabe den bedst mulige måltidsoplevelse for de ældre på plejecentrene.

Når man ønsker at skabe gode måltidsoplevelser, så skal maden jo selvfølgelig smage godt. Men en god måltidsoplevelse handler om meget mere end det, der ligger på selve tallerkenen. Iscenesættelsen af måltidet – herunder de fysiske rammer, det sociale samvær og værtsskabet – er afgørende for, hvordan måltidet opleves som helhed. Gevinsten ved at arbejde med at skabe bedre måltider for fx ældre er stor. Mange ældre mennesker er i risiko for at blive underernærede (ja, du læste rigtigt!) og en bedre oplevelse af måltidet som helhed kan ikke alene resultere i fyldte maver, men også give de ældre mere appetit på livet.

Fra i morgen skal vi bl.a. besøge udvalgte fløje, bo-enheder og dagscentre på de to plejecentre, hvor vi skal observere livet omkring måltiderne og snakke med både beboere, dagscenterbrugere og medarbejdere.

Lad os SÅ komme i gang!

God mad – godt liv

Vores dage bliver for tiden delt mellem  København og Randers, hvor vi arbejder på et projekt om livskvalitet for beboere på plejehjem. Vi er begravet i materiale og inspiration fra ældre og medarbejdere. Og det er alle de mange togture frem og tilbage værd. 

Ind i mellem fandt vi forleden dag tid til at stikke hovedet ind til konferencen God Mad – Godt Liv, arrangeret af Sevicestyrelsen. Det er målet med projektet at udvikle redskaber til at styrke kvaliteten af madservice til ældre i landets kommuner.

Her mødte vi både nuværende samarbejdspartnere og inspirerende nye mennesker, som giver appetit på at fortsætte ud af det spor, vi allerede er i gang med – at lave bedre måltidsoplevelser. Den intention overlapper vi med ovenænvte projekt: God mad og i høj grad gode måltider = bedre liv. Og alene ved det massive fremmøde til konferencen fik vi bekræftet, hvor vigtig den mission er. Fremragende! Lad os komme i gang.

#4: Måltidet som pleje

Plejehjemsmåltid

I fredagsføljetonen er vi nået til måltidet som pleje. På plejehjem kan måltidet fungere som pleje af beboerne på en række områder.

Jeg vil prøve at uddybe påstanden lidt. Som beboer på plejehjem bliver den ældres identitet udfordret konstant, fordi hendes liv er underlagt plejehjemmets rammer. Hun bor side om side med en masse mennesker, hun ikke selv har valgt, og hun er afhængig af personalets pleje og omsorg. Denne situation kan føre en masse gode ting, men kan også give en række sociale og kulturelle problemstillinger med fx følelsen af afhængighed af personale, mangel på socialt liv med mennesker, beboeren holder af mm.

Her er vores pointe, måltidet tilbyder et rum, hvor personalet kan yde to typer af omsorg og pleje:

  1. På den sociale side. Gennem samtale og samvær omkring spisningen kan måltidet fungere som fx oplæg til samtaler (hvordan lavede du flæskesteg dengang du boede derhjemme, Jytte?) og erindringsterapi, og derfor udgøre et socialt rum for fællesskab mellem beboere og mellem personale og beboere.
  2. På den fysiske side. Ved at bruge måltidet som træningssituation kan måltidet fungere som pleje ved at tilbyde sig som et rum for fysisk træning og aktivering af beboerne gennem inddragelse i simple opgaver i forbindelse med tilberedning og borddækning, som træning af finmotorik.

Nu har vi løftet bare en flig af diskussionen på området. Du kommer til at høre meget mere om måltidet som pleje herfra, fordi vi til næste år skal arbejde sammen med Hillerød Kommune om at finde ud af, hvordan man forbedrer beboernes måltidsoplevelser. Hvis du ikke kan vente til den tid, kan du også se, hvad min gode kollega og ven antropolog Jens Kofod har skrevet om plejehjemsmåltidet, senest i et idékatalog til Servicestyrelsen.