Hvad kalder man den sociale side af måltidet?

I sidste uge stillede vi spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig har ansvaret for måltidet (som social begivenhed), når madproduktionen flyttes væk fra plejehjemmet. Vi gav også svaret. Det har plejemedarbejderne og plejehjemmet. Iscenesættelsen af måltidet som social begivenhed flytter kort sagt ingen steder, bare fordi produktionen af maden holder flyttedag.

Spørgsmålet satte en række nye spørgsmål i gang hos os. Vi oplever tit, at vores kunder og folk generelt sætter lighedstegn mellem mad og måltider. Man hører fx ofte formuleringen “vi har tilberedt et lækkert måltid”. Denne og lignende formuleringer lyder dog lidt sære i vores ører. Hvorfor? Fordi måltidet for os er en samlebetegnelse, som foruden maden (retterne, menuen, det der ligger på tallerkenen) også inkluderer de sociale rammer, som maden indtages i. Og når man hører formuleringen ‘Vi har tilberedt et lækkert måltid”, så er det ofte kun retterne og menuen, der henvises til.

Men spørgsmålet er så, hvad skal vi kalde den sociale del af måltidet? Spisesituationen kunne være et bud. Men det lyder lidt stift og kedeligt. Så har du et bedre og mere dækkende bud, så vil vi meget gerne høre det!

Nu tænker du måske, at det slet ikke er nødvendigt at kunne sætte ord på den sociale side af måltidet. Men det er det! For når man fx på mange plejehjem (og for den sags skyld også børneinstitutioner) adskiller produktionen af maden fra det sted, hvor maden skal nydes i fællesskab med andre, så bliver det meget relevant at kunne sætte ord på det. Det er nemlig meget lettere at placere og tage ansvaret for den sociale side af måltidet, når man har et navn for det.

 

Model: Oplevelse af måltidet som helhed

Vejen til bedre måltider

På side 34 i Kost- og Ernæringsforbundets nyeste udgave af bladet Kost, Ernæring og Sundhed kan man læse, at Københavns Kommune har fået udviklet værktøjet Velbekomme? Hvem mon har udviklet det? Jamen, i al beskedenhed: Det har vi faktisk. Og det er vi ret stolte af :-)

Velbekomme? giver medarbejderne på plejehjem i København et værktøj til at observere beboere ud fra en række spørgsmål, som indkredser de vigtigste elementer i måltidet. Både på selve maden og det sociale samvær, der skabes omkring måltidet.

Observationernes besvarelser tastes efterfølgende ind i et medfølgende excel-ark og giver et statistisk resultat på måltidstilfredsheden blandt det enkelte plejehjems beboere. Med værktøjet følger desuden en guide til den praktiske udførsel, fortolkning af resultater samt anvisningsforslag til videre handling.

Vores håb er, at værktøjet kan være med til at skabe bedre kvalitet i måltidsoplevelserne rundt omkring på plejehjem overalt i Københavns Kommune.

 

Helligdag eller hellig dag?

Kr. Himmelfartsdag er en helligdag og derfor en fridag for de fleste. For os er dagen i dag dog ikke en fridag, men det er stadig en hellig dag. Ikke fordi Jesus en gang i tidernes morgen farede til himmels, men fordi vi er i fuld gang med at skrive de sidste ord i den rapport, som bliver afslutningen på projektet om, hvordan man kan forbedre måltidsoplevelsen for patienterne på Glostrup Hospital. Det har været et spændende projekt, og vi håber, at vores indsigter og anbefalinger kan bidrage til, at patienterne på Glostrup Hospital i fremtiden får en bedre måltidsoplevelse.

For at ord kan blive til handling kræver det, at man i fremtiden betragter patienternes måltidsoplevelse som et fælles ansvar. At skabe en god måltidsoplevelse for patienterne, som giver lyst til at spise, kræver et tværfagligt samarbejde mellem køkkenet, som producerer maden og plejemedarbejderne, som anretter og serverer den. En god måltidsoplevelse er mere end bare mad.

Senere på måneden fremlægger vi vores anbefalinger for ernæringskomitéen på Glostrup Hospital.

Samarbejde der batter

Ovenpå en intens 3 ugers periode med observationer og interviews tegner der sig nu et rigtig spændende projekt i Hillerød.

Under det forløbne arbejde hos to plejecentre og centralkøkkenet i Hillerød Kommune foretog vi bl.a. 4 ekskursioner, hvor medarbejdere fra køkkenet kom på besøg hos plejecentrene for, at se deres produkt – de måltider som køkkenet producerer – i virkelige omgivelser: Hvordan bliver maden modtaget af de ældre? Hvilke omstændigheder og arbejdsforhold skal maden fungere i lokalt på plejehjemmet? Hvordan udspiller måltiderne sig? mm.

Disse ekskursioner blev afsluttet med en workshop i mandags, hvor medarbejderne sammen begyndte at udpege potentialerne for at løse de forskellige udfordringer i samarbejdet, og især én pointe står nu ret klart: Der ligger et kolossalt potentiale og venter på at blive forløst alene i et fremtidigt godt samarbejde mellem plejecentre og centralkøkken; Et potentiale som jeg er overbevist om i høj grad kommer til at være medvirkende til at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på de to plejecentre.

For 200 kr. blandet måltidsoplevelse, tak.

I denne blogpost diskuteres en rigtig interessant problemstilling: Skismaet mellem detailhandelens krav og tilgang til de fødevarer, som de sælger - og så vi forbrugeres ønsker til de fødevarer, vi spiser. Diskussionen går på, om supermarkederne reelt er interesserede i at sælge produkter fra småskalaproducenter, hvis det er på bekostning af fx leveringssikkerhed og ensartethed i produkterne.

Jeg tror, at detailhandelen så absolut må regne med, at tiden er løbet fra standardprodukter. Uden at have skyggen af statistisk bevis er jeg overbevist om, at hovedparten af de mennesker, som med en vis regelmæssighed sætter deres ben i et supermarked, ikke køber ind efter de samme objektive parametre, som supermarkederne bruger til at købe ind hos producenterne. Som forbrugere køber vi en oplevelse. Og derfor retter vores supermarkedsindkøb sig efter andre logikker end blot summen af kalorier, proteiner, kulhydrater, kroner og øre. 

Det er, fordi vores måltider starter allerede hér i supermarkedet, hvor vi mentalt kan begynde at sammensætte aftenens menu, mens vi browser rundt på hylderne. Det er her, måltidet begynder at tage form, og samtidig her, at vi løbende tager stilling til emner som økologi, dyrevelfærd, oprindelse, økonomi og alt det andet, som skal til for at placere det kommende måltid et eller andet sted på nydelsesskalaen.

På den måde er vores måltider langt mere end bare smags- eller spiseoplevelser. De er måltidsoplevelser. Det tror jeg godt, at detailhandelen kan glemme ind imellem.

Hvad tror du?

#1: Måltidet som helbredelse

Under den lidt abstrakte titel gemmer der sig noget, som de fleste af os måske kender. Enten fordi vi har oplevet det på egen krop og i egen mund, eller fordi vi kender nogen, der har. Det handler om måltider på hospitaler.

I næste uge starter vi et projekt i samarbejde med Glostrup Hospital. Kort sagt handler det om at finde ud af, hvordan man kan forbedre de indlagte patienters måltidsoplevelse (altså ikke selve maden, men ALT det udenom tallerkenen) for på den måde at imødekomme problemer med underernæring. Ja, du læste rigtigt! Der er faktisk et problem – og et stort et af slagsen – med undernæring på danske hospitaler. Det gælder især de gamle. De er underernærede, når de bliver indlagt – og deres situation er ikke blevet bedre, men faktisk værre, når de udskrives igen. Både fra et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv har det nogle rigtig uheldige konsekvenser. De gamle er bl.a. indlagt i længere tid, har flere komplikationer og sværere ved at komme på benene igen.

Det vil vi gerne være med at til at lave om på.

I næste uge rykker vi derfor ind på Glostrup hospital, hvor vi skal følge måltidet fra køkken til patient. Det betyder, at vi både skal snakke med patienter og personale – men også sidde med ved bordet eller på stuen, når dagens måltider bliver serveret. 

Vi ved af gode grunde ikke endnu, hvilken måltids-virkelighed, der møder os på Glostrup hospital. Men vi er forberedte på at møde en virkelighed, hvor måltidet ikke betragtes som en lige så vigtig del af patientens helbredelse som fx medicin, blodprøver og drop. Sådan har det ikke altid været. I 1950’erne havde måltidet fx en anden status blandt plejepersonalet. Det var en del af den faste rutine at lufte ud på hver patientstue inden et måltid blev serveret – og i spisestuen blev der dækket op med både dug og porcelæn. Det har vi i hvert fald læst.

Men sådan er det vist ikke mere…

Et korrekt maaltid

Vi var paa restaurant hernede i Bordeaux i gaar, og det var super laekkert og rigtig hyggeligt. Vi (min far, hans kaereste og jeg) sludrede rigtig fint, raavarerne var tilberedt rigeligt og rustikt, udsigten fra restauranten midt i middelalderlandsbyen paa toppen af hoejderyggen var fantastisk,  vinen var produceret af en nabo, og det hele blev serveret paa en lydbaggrund af daempet jazz :-) Et rigtig fint maaltid i min bog. Da vi gik derfra, spurgte jeg, hvad de andre syntes om det. “C’etait un repas correct”, var svaret, – et korrekt maaltid. Men hvis det kun er korrekt, mangler der saa ikke noget?

Siden kom jeg til at taenke paa saadan noget som form og indhold (i mangel af bedre udtryk). For mig var begge dele saa absolut paa plads i gaar. Dog, indroemmet, jeg er let at mad-forfoere, naar jeg befinder mig i Frankrig, fordi den sentimentale aare som regel flyder frit, naar jeg er her, og middage i denne stil vaekker mange dejlige minder. Men for min far og hans kaereste manglede der tydeligvis noget. Vi fandt aldrig ud af, hvad det var. Saa derfor spoerger jeg dig i stedet for. Ikke hvad der manglede, men hvordan vaegter du form og indhold i et maaltid: Hvad er et korrekt maaltid for dig? Og – skal et maaltid overhovedet vaere korrekt?

Svøbt i kærlighed

Jeg står med en fod ude af døren. På vej til bryllup. Og jeg glæder mig. Men jeg skal lige have en måltidsoplevelses-pointe liret af, inden jeg smutter.

Et bryllup mellem to mennesker man holder af er pr. definition en god fest – og en god oplevelse. Og selvom man størstedelen af tiden sidder bænket ved borde bevæbnet med kniv og gaffel, så er maden sjovt nok ikke i centrum. Et bryllup er – foruden at være “den store dag” for brudeparret, et ritual mm. – en måltidsoplevelse svøbt i et tykt tæppe af kærlighed. Et bryllup illustrerer således på smukkeste vis, at måltider ikke (kun) handler om dét, der ligger på tallerkenen. Til et bryllup handler det mest af alt om at fejre kærligheden mellem to mennesker. Derfor skal maden også være mere end ualmindelig uinspirerende,  før den har held med at stjæle fokus fra netop det. Hvis maden er godt tilberedt, velsmagende og lækkert anrettet, skal det da ikke være nogen hemmelighed, at det selvfølgelig er med til at fuldende oplevelsen (kald det bare glasur på bryllpskagen). Men er den knap så god…ja, så gør det måske egentlig ikke så meget…eller hvad? 

Min pointe er i hvert fald, at måltidsoplevelsen til et bryllup i høj grad bliver farvet af begivenheden, og dét vi er samlet om til et bryllup. Nemlig at fejre kærligheden. Så måske behøver kommende brudepar derfor ikke stresse helt så meget over bryllupsmenuen (og alt det andet). For når maden bliver pakket ind i kærlighed, så kan det vist ikke gå helt galt.

Lad det her være min (k)ærlige opfordring til fremtidige brudepar, som stresser over bryllups-menu (og meget, meget mere), når de beslutter sig for at blive gift.

PS: Mind mig lige om, at jeg skal tage min egen medicin, når det er min tur til sommer.

Endnu en madblog?

Nej, lyder det helt korte svar på det spørgsmål. Dette er ikke endnu en madblog. Og derfor må vi også skuffe dig, hvis du læser med i forhåbningen om at finde inspiration til aftensmaden eller ønsker lækre dessertopskrifter, slowfood simreretter og andet mund-godt til at forkæle dine smagsløg. Det kan du jo i forvejen finde masser af inspiration til andre steder.

Men hvad vil vi så gerne dele med dig? Vi vil gerne udvide dit perspektiv på mad – og få dig til at tænke mere i måltider. Og måltidsoplevelser. Vi ELSKER også mad – og vin. Men vores passion ligger i lige så høj grad uden for tallerkenen – og glasset. Det handler bl.a. om kommunikationen, rummet, anretningen og indpakningen. Og det handler især om de sociale og kulturelle elementer i og omkring et måltid – om samværet og nærværet.

Er du blevet nysgerrig? Så håber vi du vil følge med og deltage i diskussionerne lige her på bloggen.