I denne blogpost diskuteres en rigtig interessant problemstilling: Skismaet mellem detailhandelens krav og tilgang til de fødevarer, som de sælger - og så vi forbrugeres ønsker til de fødevarer, vi spiser. Diskussionen går på, om supermarkederne reelt er interesserede i at sælge produkter fra småskalaproducenter, hvis det er på bekostning af fx leveringssikkerhed og ensartethed i produkterne.

Jeg tror, at detailhandelen så absolut må regne med, at tiden er løbet fra standardprodukter. Uden at have skyggen af statistisk bevis er jeg overbevist om, at hovedparten af de mennesker, som med en vis regelmæssighed sætter deres ben i et supermarked, ikke køber ind efter de samme objektive parametre, som supermarkederne bruger til at købe ind hos producenterne. Som forbrugere køber vi en oplevelse. Og derfor retter vores supermarkedsindkøb sig efter andre logikker end blot summen af kalorier, proteiner, kulhydrater, kroner og øre. 

Det er, fordi vores måltider starter allerede hér i supermarkedet, hvor vi mentalt kan begynde at sammensætte aftenens menu, mens vi browser rundt på hylderne. Det er her, måltidet begynder at tage form, og samtidig her, at vi løbende tager stilling til emner som økologi, dyrevelfærd, oprindelse, økonomi og alt det andet, som skal til for at placere det kommende måltid et eller andet sted på nydelsesskalaen.

På den måde er vores måltider langt mere end bare smags- eller spiseoplevelser. De er måltidsoplevelser. Det tror jeg godt, at detailhandelen kan glemme ind imellem.

Hvad tror du?