Jeg er netop faldet over en interessant artikel i magasinet ‘Spis bare’ (juni 2009). “Du er hvordan du spiser”, lyder overskriften. Artiklen handler om madsociologen Claude Fischlers store undersøgelse om spisevaner i USA, Storbritannien, Schweiz, Frankrig, Italien og Tyskland.
Et af de spørgsmål som Fischler giver et muligt svar på er bl.a., hvorfor overvægt og fedme ikke er et lige så stort problem i Frankrig, som det er i USA. Og ikke overraskende (for denne blog) handler det om måltider – mere specifikt om måltidskultur, og hvordan man spiser. Fischlers mad-studier fra 2008 viser en stor forskel i madkulturen i de forskellige lande. En af undersøgelsens konklusioner er bl.a. at sundhed ikke nødvendigvis fremmes, når der fokuseres på kalorier og næringsværdi, men i højere grad fremmes af måltider, der følger bestemte ritualer/traditioner, spises i selskab med andre og har fokus på at glæde smagsløgene. Fischler fremhæver også, at amerikanernerne og englænderne har en tendens til ikke at spise mad, men ‘kost’ - som de kategoriserer som hhv. god eller dårlig ernæring. I disse lande har man altså primært fokus på ernæring. Er det ikke noget vi kan nikke genkendende til i Danmark?
Claude Fischlers resultater og tanker stemmer godt overens med budskabet i Anders Lindelofs (læge og antropolog) nylige phd-afhandling. Lindelof har fulgt en gruppe tykke teenagere og deres familier i en periode på 3 år. Et af hans bud på, hvorfor de tykke teenagere har svært ved at tabe sig (og holde vægttabet) er bl.a. at måltidet som social begivenhed ikke eksisterer i deres liv.
Ifølge Anders Lindelof er problemet “at mad og måltider spiller en for lille rolle i de her familier. Det fælles måltid, hvor man hygger sig med maden, fordi den smager godt, og hvor man snakker over bordet med hinanden, findes ikke. Måltidet er flydt ud. Det er noget, der er der hele tiden: foran fjernsynet, ved computeren, på vej ud ad døren. De unge glæder sig ikke til måltiderne, men spiser overalt, har skjulte slikdepoter og kan ikke sige nej til shawarmaen, hvis de har penge på lommen”.
Hmmmm, jeg synes det giver stof til eftertanke…hvad synes du?
Nye kommentarer