#4: Måltidet som pleje

Plejehjemsmåltid

I fredagsføljetonen er vi nået til måltidet som pleje. På plejehjem kan måltidet fungere som pleje af beboerne på en række områder.

Jeg vil prøve at uddybe påstanden lidt. Som beboer på plejehjem bliver den ældres identitet udfordret konstant, fordi hendes liv er underlagt plejehjemmets rammer. Hun bor side om side med en masse mennesker, hun ikke selv har valgt, og hun er afhængig af personalets pleje og omsorg. Denne situation kan føre en masse gode ting, men kan også give en række sociale og kulturelle problemstillinger med fx følelsen af afhængighed af personale, mangel på socialt liv med mennesker, beboeren holder af mm.

Her er vores pointe, måltidet tilbyder et rum, hvor personalet kan yde to typer af omsorg og pleje:

  1. På den sociale side. Gennem samtale og samvær omkring spisningen kan måltidet fungere som fx oplæg til samtaler (hvordan lavede du flæskesteg dengang du boede derhjemme, Jytte?) og erindringsterapi, og derfor udgøre et socialt rum for fællesskab mellem beboere og mellem personale og beboere.
  2. På den fysiske side. Ved at bruge måltidet som træningssituation kan måltidet fungere som pleje ved at tilbyde sig som et rum for fysisk træning og aktivering af beboerne gennem inddragelse i simple opgaver i forbindelse med tilberedning og borddækning, som træning af finmotorik.

Nu har vi løftet bare en flig af diskussionen på området. Du kommer til at høre meget mere om måltidet som pleje herfra, fordi vi til næste år skal arbejde sammen med Hillerød Kommune om at finde ud af, hvordan man forbedrer beboernes måltidsoplevelser. Hvis du ikke kan vente til den tid, kan du også se, hvad min gode kollega og ven antropolog Jens Kofod har skrevet om plejehjemsmåltidet, senest i et idékatalog til Servicestyrelsen.

#3: Måltidet som helbredelse (part 2)

Fredags-føljetonen er i dag blevet til fredags-bio. Jeg er nemlig ret betaget af tanken om protected mealtimes, som jeg præsenterede i en light version tidligere i dag. Derfor dvæler vi lige lidt mere ved det begreb. Og det tror jeg godt, vi kan klare. Ikke mindst set i lyset af, at underernæring på hospitaler – og særligt blandt ældre patienter – er et alvorligt problem. Også i Danmark.

Kig med her – denne gang uden hat og briller og engelsk humor – og bliv lidt klogere på, hvad protected mealtimes er for en størrelse, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan fungere i praksis.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=OnwCiLs46nE&p=744B0154E5AE6B6E&feature=BF&index=2]

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=0VQUC8Y6Dj4]

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=cTYWujZyM2o&feature=related]

#2: Måltidet som læring – fortsættelse

I fredags sluttede jeg den første blogpost om måltidet som læring med at spørge, hvorfor skolemad virker så frygtelig mærkeligt på os, at vi tilsyneladende ikke kan forestille os en folkeskole, der aktivt inddrager mad og det at spise sammen i skolehverdagen.

I denne post vil jeg give nogle bud på, hvad det er, man kan få ud af at gøre skole i aktivt partnerskab med skolemaden. Mine erfaringer er baseret på en omfattende evaluering, som living+food var med til at udføre for Københavns Madhus, da huset udviklede skolemadskonceptet EAT til de københavnske folkeskoler i løbet af 08 og 09.

Derfor tror jeg - nej, jeg ved - at skolemad på en række områder kan bruges som et aktivt redskab til at bygge en mere imødekommende og inkluderende skole, end vi tilbyder vores børn idag. Store ord? Naturligvis! Pointen i vores evaluering er, at skolemad gør tre ting:

1) For det første giver skolemaden børnene en ernæringsrigtig kost, som gør dem mere læringsparate, end hvis de har maven fuld af slik, chips og sodavand, eller – når de får udgangstilladelse i 7. klasse – shawarma, bagermad og pizzaer. Børnene lærer derfor gavnligheden af at spise varieret, hvilket hjælper dem til fremover selv at spise med en åben bevidsthed omkring deres valg af madvarer.

2) For det andet styrker skolemaden måltidskulturen i skolerne, så måltidet bliver en social begivenhed, hvor relationen mellem lærer og elever tilpasses lokale behov og elevernes alder. Børnene lærer derfor, hvordan det at spise sammen kan bære det sociale samvær med klassekammerater og lærere.  

3) For det tredje – og måske allervigtigst i denne sammenhæng – giver skolemaden mulighed for en anden type læring end den, der handler om bøger. Når eleverne fx inddrages i tilberedningen af skolemaden, giver det stærke handlekompetencer, hvor børnene både lærer helt praktiske færdigheder omkring maden, samtidig med at de lærer at samarbejde og får succesoplevelser ved hele tiden at blive bedre – på samme måde som hvis de bliver bedre til tabeller og grammatiske remser.

I min bog er disse punkter alle meget positive. Og jeg har – når jeg tænker efter – egentlig svært ved at forstå modstanden mod skolemad i Danmark. Fortæl mig, hvad du synes om skolemad?

#2: Måltidet som læring

Som lovet kommer her anden del af fredagsføljetonen, hvor vi er nået til måltidet som læring. Det falder ret heldigt, for idag er der en artikel i Weekendavisens nye tillæg Faktisk, som – meget passende – henvender sig til børnelæsere.

Artiklen tager udgangspunkt i en undren over, hvorfor det er så svært at indføre skolemad i Danmark. Mange af de lande som vi plejer at sammenligne os med tilbyder børnene et måltid i skolen. Maden og det at spise sammen er derfor på mange måder en integreret del af skoledagen i fx Sverige, Frankrig, Tyskland og Italien. Men i Danmark mislykkes bestræbelserne gang på gang, eller de møder mere end strid opinionsmodvind, som bl.a. beskrevet i denne kronik i sommer.

Hvorfor er det sådan? Jeg tror, at det handler rigtig meget om politisk prioritering. Altså, et spørgsmål om: Hvad er folkeskolen? Hvad skal skolen give vores børn? Svar: Boglig læring. Ja, helt sikkert. På førstepladsen. Men det behøver det vel ikke kun at handle om, gør det? For hvis det er sådan, det hænger sammen, hvorfor sætter vi så ikke bare børnene til at terpe tabeller og grammatiske remser, indtil de kan dem udenad? Der må være noget andet. Vi må ville noget mere med skolen. Dette andet og mere tror jeg meget vel kan bæres frem af skolemaden.

Hvis man i andre europæiske lande har fundet det rimeligt at gøre skolemåltidet til en fast del af skolegangen, hvor det at lære at spise sammen indtager en vigtig plads i børnenes opvækst gennem skolesystemet, så kan skolemad vel ikke være så eksotisk og mærkelig en ting, at vi behøver at være fuldkommen blinde for disse erfaringer i Danmark?

Følg med i næste uge, hvor jeg vil prøve at udfolde emnet…

#1: Måltidet som helbredelse

Under den lidt abstrakte titel gemmer der sig noget, som de fleste af os måske kender. Enten fordi vi har oplevet det på egen krop og i egen mund, eller fordi vi kender nogen, der har. Det handler om måltider på hospitaler.

I næste uge starter vi et projekt i samarbejde med Glostrup Hospital. Kort sagt handler det om at finde ud af, hvordan man kan forbedre de indlagte patienters måltidsoplevelse (altså ikke selve maden, men ALT det udenom tallerkenen) for på den måde at imødekomme problemer med underernæring. Ja, du læste rigtigt! Der er faktisk et problem – og et stort et af slagsen – med undernæring på danske hospitaler. Det gælder især de gamle. De er underernærede, når de bliver indlagt – og deres situation er ikke blevet bedre, men faktisk værre, når de udskrives igen. Både fra et menneskeligt og et samfundsøkonomisk perspektiv har det nogle rigtig uheldige konsekvenser. De gamle er bl.a. indlagt i længere tid, har flere komplikationer og sværere ved at komme på benene igen.

Det vil vi gerne være med at til at lave om på.

I næste uge rykker vi derfor ind på Glostrup hospital, hvor vi skal følge måltidet fra køkken til patient. Det betyder, at vi både skal snakke med patienter og personale – men også sidde med ved bordet eller på stuen, når dagens måltider bliver serveret. 

Vi ved af gode grunde ikke endnu, hvilken måltids-virkelighed, der møder os på Glostrup hospital. Men vi er forberedte på at møde en virkelighed, hvor måltidet ikke betragtes som en lige så vigtig del af patientens helbredelse som fx medicin, blodprøver og drop. Sådan har det ikke altid været. I 1950’erne havde måltidet fx en anden status blandt plejepersonalet. Det var en del af den faste rutine at lufte ud på hver patientstue inden et måltid blev serveret – og i spisestuen blev der dækket op med både dug og porcelæn. Det har vi i hvert fald læst.

Men sådan er det vist ikke mere…

Uafgjort

Afstemningen er nu slut. Vinderen? Ja, den er straks værre. 4 titler har hver fået 1 stemme. Og hvad gør man så? Man trækker selvfølgelig lod. Så det vil jeg gøre nu – og hvem vinderen bliver…ja, det finder I ud af på fredag, hvor fredags-føljetonen har premiere.

PS: I går efterlyste jeg uforglemmelige oplevelser (på restaurant) – og det gør jeg stadig. Fortæl, fortæl, fortæl…her.

Fredags-føljeton

Fra på fredag (og de næste 4 fredage) kan du følge med i en ny serie – Måltidets forunderlige verden - som sætter fokus på en række (oversete) dimensioner ved måltidet. Hvor? Lige hér såmænd.

Men nu er det jo ikke mig, der skal bestemme det hele. Det er ligesom lidt mere oppe i tiden at overlade (noget af ) magten til publikum – især om fredagen. Så i bedste X-factor/Vild med dans/Talent-stil kan du være med til at bestemme, hvilket afsnit, der skal vinde første-pladsen og dermed blive det (surprise) første i rækken.

Vil du lege med? Så grib tastaturet og fortæl mig i kommentar-feltet, hvilket afsnit, du gerne vil se (læse) på fredag (pssst…afstemningen slutter torsdag kl. 12). Du kan stemme på følgende afsnit: måltidet som læring, måltidet som pleje, måltidet som helbredelse, måltidet som familie og måltidet som oplevelse. Og det afsnit, der får flest stemmer, vinder selvfølgelig.

Teaser for fredags-føljetonen ‘Måltidets forunderlige verden’:

Måltidet er mere end bare mad ( ja, det er jo ligesom titlen på bloggen), men måltidet kan også være en motor for mere end ren nydelse og energi. Tidligere har jeg været inde på den sociale dimension af måltidet (social-joules) – hvor samvær og nærvær er vigtigere end maden i sig selv. Under titlerne måltidet som læring, måltidet som pleje, måltidet som helbredelse, måltidet som familie og måltidet som oplevelse kan du de næste 5 fredage bevæge dig dybere ind i måltidets forunderlige verden og blive klogere på nogle af måltidets (oversete) dimensioner.