Jeg står med en fod ude af døren. På vej til bryllup. Og jeg glæder mig. Men jeg skal lige have en måltidsoplevelses-pointe liret af, inden jeg smutter.

Et bryllup mellem to mennesker man holder af er pr. definition en god fest – og en god oplevelse. Og selvom man størstedelen af tiden sidder bænket ved borde bevæbnet med kniv og gaffel, så er maden sjovt nok ikke i centrum. Et bryllup er – foruden at være “den store dag” for brudeparret, et ritual mm. – en måltidsoplevelse svøbt i et tykt tæppe af kærlighed. Et bryllup illustrerer således på smukkeste vis, at måltider ikke (kun) handler om dét, der ligger på tallerkenen. Til et bryllup handler det mest af alt om at fejre kærligheden mellem to mennesker. Derfor skal maden også være mere end ualmindelig uinspirerende,  før den har held med at stjæle fokus fra netop det. Hvis maden er godt tilberedt, velsmagende og lækkert anrettet, skal det da ikke være nogen hemmelighed, at det selvfølgelig er med til at fuldende oplevelsen (kald det bare glasur på bryllpskagen). Men er den knap så god…ja, så gør det måske egentlig ikke så meget…eller hvad? 

Min pointe er i hvert fald, at måltidsoplevelsen til et bryllup i høj grad bliver farvet af begivenheden, og dét vi er samlet om til et bryllup. Nemlig at fejre kærligheden. Så måske behøver kommende brudepar derfor ikke stresse helt så meget over bryllupsmenuen (og alt det andet). For når maden bliver pakket ind i kærlighed, så kan det vist ikke gå helt galt.

Lad det her være min (k)ærlige opfordring til fremtidige brudepar, som stresser over bryllups-menu (og meget, meget mere), når de beslutter sig for at blive gift.

PS: Mind mig lige om, at jeg skal tage min egen medicin, når det er min tur til sommer.