Jon

Klosses kulinariske succesfaktorer er fremkommet ved interview med kokke og efterfølgende isolering af de parametre, kokkenes signaturretter havde til fælles. Det går meget på maden, og kun en lille smule på præsentationen, og er dermed mest et instrument for restauranter. Men de lå ikke desto mindre til grund for et måltidsforbedringsprojekt på Rigshospitalet i 2006: http://www.kost.dk/kokkenliv/artikler/2006/19/15220061906/-/gethtmlupdate

Wansink fokuserer på de psykologiske mekanismer, som styrer vores spisning og vores præferencer. Han har beskæftiget sig mere med, hvad der kan få os til at spise mindre, end det modsatte. Det sælger flere bøger i USA Google ham engang.

Jeg kan ikke redegøre i dybden for Herlevs projekt, men jeg kan sige, at det i hvert fald ikke KUN fokuserer på maden. De hyrede mig som redaktør og tekstforfatter og fotografen Mikkel Adsbøl til at levere materiale til et menukort, som ankom i sidste uge i 600 eksemplarer. Mit bud er, at det har kostet Herlev 100.000 kr. at producere. Give or take. Og det blevet rigtigt lækkert, og forhåbentligt underholdende, rart at sidde med, og appetitvækkende i sig selv. Herefter er det selvfølgelig op til plejepersonalet at facilitere kontakten imellem patienten og køkkenet, så det ikke bliver ved de gode intentioner. Det kan jeg kun forestille mig, at de er meget opmærksomme på.

Men måske skulle Livingplusfood tilbyde nogle rådgivningstimer for at sikre, at Herlev er ops på resten af jeres 11 punkter. Det er da fjollet, hvis de skal bruge et år på selv at finde ud af dem.

Rasmus

Wansink og Klosse har ikke været inspiration til de 11 elementer, som vi mener påvirker patienternes måltidsoplevelse. Men det er nu ikke fordi de er for pop-videnskabelige. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke kender de to gutter. Men noget kunne tyde på, at det kunne være spændende at kigge lidt nærmere på dem. De 11 elementer har vi fundet frem til gennem analyse af vores feltarbejde på Glostrup Hospital.

Det kunne være rigtig spændende at høre Christian Bitz fortælle om strategierne på Herlev ift. de småtspisende. Men jeg har på fornemmelsen, at det i høj grad er maden, som er i fokus på Herlev. Eller tager jeg fejl? En af vores helt centrale pointer er netop, at maden ikke er det eneste element i måltidsoplevelsen. Man er nødt til at tænke over, hvordan måltidet iscenesættes og medtænke det fysiske og det sociale rum, som maden indtages i. Og her spiller plejepersonalet en afgørende rolle. De har – hvad enten de vil det eller ej – rollen som værter for måltiderne på hospitalet, og spiller dermed en hovedrolle i forhold til patienternes måltidsoplevelse som helhed. Desværre er det langt fra alle, der er sig denne rolle bevidst. Hvis plejepersonalet ikke bliver klædt på til at varetage rollen som værter, så kan man efter min mening trylle nok så meget i køkkenet uden at det resulterer i bedre måltidsoplevelser for patienterne.

Jeg tænkte straks, da jeg så den med identificeringen af 11 elementer, som influerer på måltidoplevelsen, at der måtte være inspiration fra Brian Wansink eller i hvert fald fra Peter Klosses “Culinary Success Factors” – men ingen af dem er på jeres litteraturliste. Er de for popvidenskabelige?

På konferencen mad+medier kommer Christian Bitz og fortæller om det der Herlev-projekt for de småtspisende og om, hvilke strategier, de bruger for at stimulere appetitten og remt faktisk få patienterne til at indtage noget næring.

Rasmus

Lyder som et rigtig spændende projekt med menukortet på Herlev Hospital. Det vil vi da helt sikkert gerne kigge på ved lejlighed!

Skriver I ikke en slags opsummerende artikel her på kanalen med de vigtigste pointer fra rapporten? Altså, i lidt mere fyldig form end ovenfor

Jeg har i øvrigt tænkt på jer flere gang på det seneste i forbindelse med, at jeg hjælper Herlev Hospital med at udvikle et særligt menukort til de patienter, der har sværest ved at mønstre appetit. Det er et virkeligt imponerende projekt, som I to næsten skulle kigge på ved lejlighed.

Rasmus

God vind og god fornøjelse!

Kh Nete

Ærgerligt for os som forbrugere, fordi vi går glip af en masse gode produkter og gode madoplevelser – selvfølgelig ærgerligt for småproducenterne, som har meget svært ved at få foden indenfor – OG ærgerligt for detailhandlen, som går glip af muligheden for særlig og positiv opmærksomhed (grundet produkter, der skiller sig ud fra mængden) og også går glip af muligheden for at eksponere nogle produkter som high-end produkter, der grundet deres kvalitet, historie og smag ville kunne afstedkomme en højere pris.

Tænk hvis man blev inspireret og ikke helt ideforladt under besøget i supermarkedet – det ville da være starten på en god oplevelse.