Er du nysgerrig på måltidsoplevelser i det offentlige? Så har vi netop skrevet en artikel til netværket mad+medier, som du kan læse her.
Måltidseksperterne
Er du nysgerrig på måltidsoplevelser i det offentlige? Så har vi netop skrevet en artikel til netværket mad+medier, som du kan læse her.
I går satte vi punktum for et projekt i samarbejde med Rosenvænget og Vorup Plejecentre i Randers Kommune. Projektet startede i foråret og har overordnet handlet om at udvikle et værktøj til at støtte medarbejderne i det daglige arbejde med at give de ældre en bedre en livskvalitet. Men for os havde projektet også et andet mål. Vi ønskede ikke kun at arbejde med at skabe bedre livskvalitet for de ældre, men også at skabe mere arbejdsglæde for medarbejderne. De to elementer hænger i vores verden sammen. Hvis medarbejderne ikke har overskud og er glade for at gå på arbejde, så smitter det negativt af på beboernes hverdag og i sidste ende deres livskvalitet. Værktøjet skulle derfor være let at anvende og det skulle give mening og have værdi for medarbejderne på flere planer.
Efter den afsluttede formidling i AutoC Park i Randers i går, hvor kommunens pinger, repræsentanter fra ældrerådet og med-udvalg fra kommunens øvrige plejecentre var tilstede, kan jeg kun sige: Mission accomplished! Ledelse og medarbejdere fra både Rosenvænget og Vorup plejecentre fortalte med stort engagement og begejstring om, hvordan det værktøj, vi har udviklet til dem, både gør en forskel for beboernes livskvalitet, men så sandelig også løfter medarbejdernes arbejdsglæde.

Værktøjets 3 elementer: Værktøjet består af 1) en folder, som beskriver 8 temaer, som har betydning for de ældres livskvalitet, 2) et observations-værktøj og 3) en stjernebog til videns- og erfaringsdeling mellem medarbejderne
Når madproduktionen flyttes ud fra plejehjemmene og varetages af et centralkøkken, så er det desværre ikke altid det eneste, der holder flytte-dag. Ansvaret for måltidet som helhed har tendens til at flytte med. Problemet er bare, at det ikke rigtig flytter nogen steder hen. Det betyder, at værtskabet – og herunder ansvaret for måltidets fysiske og sociale rammer – bliver en hjemløs størrelse. Taberne? Ja, det er såmænd beboerne. Men i og for sig også medarbejderne på plejehjemmet, som går glip af en fantastisk mulighed for at yde omsorg for beboerne.
Selvom madproduktionen flyttes ud og varetages centralt, så hverken MÅ eller KAN ANSVARET FOR MÅLTIDET FLYTTE MED. Måltidet som social begivenhed skabes dér, hvor maden spises og nydes i fællesskab. I dette tilfælde på plejehjemmet.
Plejemedarbejderne har derfor også ansvaret for at være værter for måltidet lige gyldig om selve produktionen af maden foregår inden for eller uden for murene.
Nu er Kost- & Ernæringsforbundets blad Kost, Ernæring og Sundhed efterhånden blevet trukket et par gange rundt i manegen her på bloggen både i denne og sidste uge. Det er, fordi der står mange gode ting.
På bladets side 34 løfter forbundets formand Ghita Parry en flig af sin ide om medlemmernes fremtidige jobbeskrivelse: Det handler om at være innovativ og have øje på det brugerdrevne aspekt i enhver kost- og ernæringsfaglige udviklingsproces. I den lille artikel står der:
“Brugerdreven innovation kan udfordre fagidentiteten: Brugerdreven innovation er til for borgerne. Men det kan samtidig betyde en positiv udfordring for kost- og ernæringsfaglige, mener Kost- & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.
- Brugernes behov og livssituation skal undersøges langt mere intensivt end tidligere. Det kan være en personlig udfordring for kost- og ernæringsfaglige, men vi vil også udfordre den faglige identitet. Kontakten med brugerne vil eventuelt kræve nye kompetencer (…)”
Godt gået.Vi glæder os meget over denne udmelding og ser forventningsfuldt frem til, at madfaglige medarbejdere på Danmarks institutioner, skoler, arbejdspladser, hospitaler og plejecentre begynder at tænke brugerorienteret. Det er der brug for.
På side 34 i Kost- og Ernæringsforbundets nyeste udgave af bladet Kost, Ernæring og Sundhed kan man læse, at Københavns Kommune har fået udviklet værktøjet Velbekomme? Hvem mon har udviklet det? Jamen, i al beskedenhed: Det har vi faktisk. Og det er vi ret stolte af
Velbekomme? giver medarbejderne på plejehjem i København et værktøj til at observere beboere ud fra en række spørgsmål, som indkredser de vigtigste elementer i måltidet. Både på selve maden og det sociale samvær, der skabes omkring måltidet.
Observationernes besvarelser tastes efterfølgende ind i et medfølgende excel-ark og giver et statistisk resultat på måltidstilfredsheden blandt det enkelte plejehjems beboere. Med værktøjet følger desuden en guide til den praktiske udførsel, fortolkning af resultater samt anvisningsforslag til videre handling.
Vores håb er, at værktøjet kan være med til at skabe bedre kvalitet i måltidsoplevelserne rundt omkring på plejehjem overalt i Københavns Kommune.
Ovenpå en intens 3 ugers periode med observationer og interviews tegner der sig nu et rigtig spændende projekt i Hillerød.
Under det forløbne arbejde hos to plejecentre og centralkøkkenet i Hillerød Kommune foretog vi bl.a. 4 ekskursioner, hvor medarbejdere fra køkkenet kom på besøg hos plejecentrene for, at se deres produkt – de måltider som køkkenet producerer – i virkelige omgivelser: Hvordan bliver maden modtaget af de ældre? Hvilke omstændigheder og arbejdsforhold skal maden fungere i lokalt på plejehjemmet? Hvordan udspiller måltiderne sig? mm.
Disse ekskursioner blev afsluttet med en workshop i mandags, hvor medarbejderne sammen begyndte at udpege potentialerne for at løse de forskellige udfordringer i samarbejdet, og især én pointe står nu ret klart: Der ligger et kolossalt potentiale og venter på at blive forløst alene i et fremtidigt godt samarbejde mellem plejecentre og centralkøkken; Et potentiale som jeg er overbevist om i høj grad kommer til at være medvirkende til at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på de to plejecentre.
I dag starter vi et nyt projekt op i Hillerød Kommune. Faktisk har vi været i gang siden januar, men i dag skydes projektet for alvor i gang med et kickoff-møde, hvor en række medarbejdere og ledere fra plejecentrene Bauneparken og Sophienborg og Køkkenet i Hillerød kommune deltager.
Projektet handler naturligvis om at skabe bedre måltidsoplevelser. Denne gang for beboere og dagscenter-brugere på plejecentrene Sophienborg og Bauneparken. Projektet har en ekstra (og meget interessant) dimension, da Køkkenet i Hillerød kommune er med på vognen. Og det er de, fordi de ønsker at blive klogere på, hvordan de kan spille en rolle i forhold til at skabe den bedst mulige måltidsoplevelse for de ældre på plejecentrene.
Når man ønsker at skabe gode måltidsoplevelser, så skal maden jo selvfølgelig smage godt. Men en god måltidsoplevelse handler om meget mere end det, der ligger på selve tallerkenen. Iscenesættelsen af måltidet – herunder de fysiske rammer, det sociale samvær og værtsskabet – er afgørende for, hvordan måltidet opleves som helhed. Gevinsten ved at arbejde med at skabe bedre måltider for fx ældre er stor. Mange ældre mennesker er i risiko for at blive underernærede (ja, du læste rigtigt!) og en bedre oplevelse af måltidet som helhed kan ikke alene resultere i fyldte maver, men også give de ældre mere appetit på livet.
Fra i morgen skal vi bl.a. besøge udvalgte fløje, bo-enheder og dagscentre på de to plejecentre, hvor vi skal observere livet omkring måltiderne og snakke med både beboere, dagscenterbrugere og medarbejdere.
Lad os SÅ komme i gang!
Vores dage bliver for tiden delt mellem København og Randers, hvor vi arbejder på et projekt om livskvalitet for beboere på plejehjem. Vi er begravet i materiale og inspiration fra ældre og medarbejdere. Og det er alle de mange togture frem og tilbage værd.
Ind i mellem fandt vi forleden dag tid til at stikke hovedet ind til konferencen God Mad – Godt Liv, arrangeret af Sevicestyrelsen. Det er målet med projektet at udvikle redskaber til at styrke kvaliteten af madservice til ældre i landets kommuner.
Her mødte vi både nuværende samarbejdspartnere og inspirerende nye mennesker, som giver appetit på at fortsætte ud af det spor, vi allerede er i gang med – at lave bedre måltidsoplevelser. Den intention overlapper vi med ovenænvte projekt: God mad og i høj grad gode måltider = bedre liv. Og alene ved det massive fremmøde til konferencen fik vi bekræftet, hvor vigtig den mission er. Fremragende! Lad os komme i gang.
Kan du forestille dig et hjem uden et køkken? Jeg kan ikke. Og min bedstemor, som fylder 90 til sommer, kan med garanti heller ikke. For hende er køkkenet et vigtigt rum i hjemmet. Måske endda så vigtigt, at hun adspurgt ville kalde det for hjemmets hjerte. Men hun er ikke den eneste, som mener, at køkkenet har en helt central betydning i hjemmet. På spørgsmålet om, hvad ethvert hjem behøver, svarer Carsten Olsen (også bedre kendt som den skaldede kok) i en artikel: Et køkken samt fred og ro til at lave det, du gerne vil.
Køkkenet har altså (for mange i hvert fald) en stor betydning for om en bolig opleves som et rigtigt hjem. Og netop derfor kæmpede Thyra Frank & co i sin tid også med næb og klør for at beholde deres eget køkken på plejehjemmet Lotte. En kamp som de heldigvis vandt. Men mange andre plejehjem har tabt kampen (eller måske har de ikke haft kræfterne til eller muligheden for at tage den?) – og resultatet er, at måltiderne på mange plejehjem produceres i et centralkøkken. I centraliseringens og effektivitetens navn er det sikkert en god løsning. Men hvad mon der sker med et hjem, når det mister sit hjerte? Måske giver svaret sig selv. I hvert fald bruger man mange steder ikke betegnelsen plejehjem. I dag hedder det plejecentre og leve-bo-miljøer.
Hvad er et hjem for dig? Og hvilken rolle spiller dit køkken, mad og måltider i oplevelsen af et hjem? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre mere om. Så fortæl, fortæl…
Nye kommentarer