Hillerød er nu godt klædt på

30. marts 2012 Af Efterlad en kommentar

 

 

Igennem det seneste år har vi arbejdet på at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene Bauneparken og Sophienborg i Hillerød Kommune. Projektet er gennemført med deltagelse af de to plejecentre og centralkøkkenet ‘Mad til hver Dag’.

Projektet har varet et års tid, og formålet har været at blive klogere på, hvordan man kan skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene i en tid, hvor madproduktionen rykker ud.

Sideløbende har vi arbejdet med at skabe et bedre og tættere samarbejde mellem plejecentrene og køkkenet. For tro det eller ej – samarbejdet mellem køkken og plejecenter har stor betydning for beboernes måltidsoplevelse.

Det har været en spændende proces, og i går blev det sidste punktum sat. Det vil sige for vores del. Det daglige arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne fortsætter jo naturligvis både på plejecentrene Bauneparken og Sophienborg og hos ‘Mad til hver Dag’. Og det arbejde kan nu fortsætte med en rygsæk fuld af nye indsigter, en ny bevidsthed og nye værktøjer.

Onsdag eftermiddag formidlede vi indsigter, erfaringer og de gode historier fra projektet. Det gjorde vi selvfølgelig ikke alene. Både ledere og medarbejdere fra plejecentrene Sophienborg og Bauneparken og ‘Mad til hver Dag’ fortalte de fremmødte kolleger fra Hillerød og nabokommunerne om de gode erfaringer fra projektet.

 

               

 

Køkkenroser til køkkenet på Glostrup Hospital

8. december 2011 Af Efterlad en kommentar

Gitte Breum og Centralkøkkenet på Glostrup Hospital fortjener et STORT tillykke. I går modtog de nemlig årets sidste køkkenroser – en pris, der uddeles af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Kost- & Ernæringsforbundet for “at hylde madentusiaster og ildsjæle i danske storkøkkener, der arbejder for at gøre en ekstraordinær indsats”.

Chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer giver bl.a. følgende begrundelse for at give prisen til centralkøkkenet på Glostrup Hospital: ”Ved dagligt at tage afsæt i patienternes behov, deres smag og tænke begge dele helt ned i gryderne, formår I hver dag at servere den bedst mulige måltidsoplevelse for patienterne. I er kort sagt en inspiration for hospitalssengeafsnit landet over”. Læs mere om begrundelsen her.

I Livingplusfood er vi stolte af at kunne sige, at vi har leveret indsigter, som er med til at løfte patienternes måltidsoplevelse og det daglige samarbejde mellem køkken og plejepersonale på Glostrup Hospital. Læs mere om vores arbejde med at skabe bedre måltidsoplevelser på Glostrup Hospital her på bloggen eller her.

 

Personalet på Glostrup Hospitals Centralkøkken med cheføkonoma Gitte Breum med diplomet og tillidsrepræsentant Lisa Olsen med roserne (billede og billedtekst er lånt fra Landbrug & Fødevarer)


 

Hvad kalder man den sociale side af måltidet?

22. november 2011 Af

I sidste uge stillede vi spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig har ansvaret for måltidet (som social begivenhed), når madproduktionen flyttes væk fra plejehjemmet. Vi gav også svaret. Det har plejemedarbejderne og plejehjemmet. Iscenesættelsen af måltidet som social begivenhed flytter kort sagt ingen steder, bare fordi produktionen af maden holder flyttedag.

Spørgsmålet satte en række nye spørgsmål i gang hos os. Vi oplever tit, at vores kunder og folk generelt sætter lighedstegn mellem mad og måltider. Man hører fx ofte formuleringen “vi har tilberedt et lækkert måltid”. Denne og lignende formuleringer lyder dog lidt sære i vores ører. Hvorfor? Fordi måltidet for os er en samlebetegnelse, som foruden maden (retterne, menuen, det der ligger på tallerkenen) også inkluderer de sociale rammer, som maden indtages i. Og når man hører formuleringen ‘Vi har tilberedt et lækkert måltid”, så er det ofte kun retterne og menuen, der henvises til.

Men spørgsmålet er så, hvad skal vi kalde den sociale del af måltidet? Spisesituationen kunne være et bud. Men det lyder lidt stift og kedeligt. Så har du et bedre og mere dækkende bud, så vil vi meget gerne høre det!

Nu tænker du måske, at det slet ikke er nødvendigt at kunne sætte ord på den sociale side af måltidet. Men det er det! For når man fx på mange plejehjem (og for den sags skyld også børneinstitutioner) adskiller produktionen af maden fra det sted, hvor maden skal nydes i fællesskab med andre, så bliver det meget relevant at kunne sætte ord på det. Det er nemlig meget lettere at placere og tage ansvaret for den sociale side af måltidet, når man har et navn for det.

 

Model: Oplevelse af måltidet som helhed

Hov! Hvem har egentlig ansvaret for måltidet?

17. november 2011 Af Efterlad en kommentar

Når madproduktionen flyttes ud fra plejehjemmene og varetages af et centralkøkken, så er det desværre ikke altid det eneste, der holder flytte-dag. Ansvaret for måltidet som helhed har tendens til at flytte med. Problemet er bare, at det ikke rigtig flytter nogen steder hen. Det betyder, at værtskabet – og herunder ansvaret for måltidets fysiske og sociale rammer – bliver en hjemløs størrelse. Taberne? Ja, det er såmænd beboerne. Men i og for sig også medarbejderne på plejehjemmet, som går glip af en fantastisk mulighed for at yde omsorg for beboerne.

Selvom madproduktionen flyttes ud og varetages centralt, så hverken MÅ eller KAN ANSVARET FOR MÅLTIDET FLYTTE MED. Måltidet som social begivenhed skabes dér, hvor maden spises og nydes i fællesskab. I dette tilfælde på plejehjemmet.

Plejemedarbejderne har derfor også ansvaret for at være værter for måltidet lige gyldig om selve produktionen af maden foregår inden for eller uden for murene.

Løb dig til større madmod

7. oktober 2011 Af Efterlad en kommentar

Ja, hvis du er barn og født mellem 1999 og 2007, så kan du løbe dig til mere madmod i København på lørdag (altså i morgen). Det er selvfølgelig Claus Meyer & co, som står bag initiativet. Madmodsløbet skal først og fremmest knække danske børns kræsenhed og give dem mere mod på mad. Fantastisk initiativ! Så har du børn, og ved du ikke lige, hvad weekenden skal bruges til endnu, så kan du læse mere og tilmelde dine børn her.

Overskuddet fra Madmodsløbet ubeskåret til Claus Meyers fond, Melting Pot. Melting Pot arbejder for “at forbedre udsatte menneskers fremtidsmuligheder gennem aktiviteter, der har madhåndværk og entreprenørskab som bærende elementer”. 

 

 

 

Måltidet på hospitalet: Værtskab

8. september 2011 Af Efterlad en kommentar

Så er det igen tid til et afsnit i vores serie ‘Måltidet på hospitalet’. Denne gang sætter vi fokus på værtsskab.

For at forstå vigtigheden af værtsskab starter vi lige med en lille analogi til fodboldens verden. Måske så du landskamp tirsdag aften? Men tænker du nogensinde over, at en fodboldkamp ikke er noget, der sker af sig selv, bare fordi man placerer 22 mænd og en bold på en græsplæne? På samme måde bliver det heller ikke automatisk til et måltid, når man placerer et antal mennesker rundt om et bord og giver dem noget at spise. Ligesom med fodboldkampen, er der nogle spilleregler, der skal opfyldes og overholdes, før det kan betragtes som et måltid. Tænk hvis nordmændene tirsdag aften i Parken havde fortsat med at spille efter de 90 minutter var gået? Eller de danske spillere havde forladt banen efter Bendtners første mål? Ligesom i en fodboldkamp er der i måltidet som minimum brug for en fælles begyndelse og afslutning. Men der er også brug for styring og iscenesættelse. Uden reduceres “fodboldkampen” til 22 mand, der tilfældigvis befinder sig på en græsplæne med en bold, og “måltidet” reduceres til et antal mennesker, der tilfældigvis spiser i samme rum.

Og hvad har alt dette så at gøre med værtsskab? Værten er netop det styrende og iscenesættende element i måltidet. Hun styrer måltidets gang, og skaber en god, varm og positiv stemning, som er fundamentet for en god måltidsoplevelse. Når det handler om måltidet på hospitalet, kan det være en udfordring at skabe en fælles begyndelse og afslutning på måltidet. Men ved at introducere en tydelig vært for måltidet, så skabes der alligevel en fælles ramme om måltidet. Som vi har skrevet om tidligere, så består måltidet som oplevelse af 3 dimensioner; maden, de fysiske rammer og de sociale rammer. Værten  binder maden og de sociale rammer sammen, og er således med til at transformere maden til mere end bare mad.

På hospitalet handler det at være en god vært for måltidet primært om at få patienterne til at føle sig trygge og velkomne til måltidet, give en god introduktion til menuen og fremme patienternes appetit gennem nødning.

Værtsskabet behøver ikke hver dag at blive varetaget af den samme medarbejder, men kan med fordel skifte mellem flere. Det vigtige er, at den, der udfylder rollen som vært tager ansvar for, at måltidet bliver en god oplevelse for patienterne. Derfor er det også vigtigt, at denne medarbejder fritages for øvrige opgaver i den tid måltidet varer. Kun på denne måde kan værten rette al sin opmærksomhed mod måltidet.

Under måltidet handler relationen mellem vært og patienter kun om mad og måltider. Rollen som vært er sagt på en anden måde renset for sygdom. Det giver patienterne en tiltrængt pause fra behandling og sygdom, som kan være yderst tiltrængt, når man er indlagt på et hospital.

Udover at patienternes måltidsoplevelse bliver bedre, når værtsskabet bliver taget alvorligt, så har det også en anden positiv konsekvens for afdelingen som helhed. Værten aflaster nemlig kollegerne ved at tage sig af de mad- og måltidsrelaterede opgaver, så kollegerne kan koncentrere sig om andre opgaver.

Tips!

  • Udpeg én eller flere medarbejdere, som så vidt muligt udelukkende varetager værtskab under og omkring måltiderne – både til morgenmad, frokost og aftensmad og også gerne mellemmåltider.
  • Fortæl dig selv og dine kolleger på afsnittet, at det at yde et godt værtskab for måltidet er en naturlig del af at yde god omsorg for patienterne. Det menneskelige samvær under måltidet giver nemlig patienten en følelse af tryghed og ro.
  • Når du eller én af dine kolleger har rollen som vært, er det vigtigt at tage det alvorligt. Du udfører en opgave, som er ligeså vigtig som alle andre opgaver i løbet af dagen. Værtskabet skal have plads og tid. Hvis værten ikke får ro til at udføre sine opgaver i forbindelse med måltidet, mister værtskabet nemlig sin pointe, og patienterne oplever måltidet som forhastet og lavt prioriteret.

I næste uge sætter vi fokus på ‘afbrydelser’, som er en af de største trusler mod den gode måltidsoplevelse på hospitalet.

PS: Har du lyst til at læse mere om, hvordan man forbedrer patienternes oplevelse af måltidet på hospitalet? Så kan du vores rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: Rummet

30. august 2011 Af Efterlad en kommentar

Så er vi nået til at fortælle lidt om det fysiske rum, og hvorfor og hvordan det fysiske rum har indflydelse på oplevelsen af måltidet. Det fysiske rum er for det første en meget vigtig del af måltidsoplevelsen som helhed. For nemhedens skyld kan vi tænke måltidsoplevelsen som en trebenet taburet. De tre ben er hhv. maden, det sociale rum og det fysiske rum. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der sker, hvis vi skærer det ene ben væk, vel?

På hospitalet er man særligt udfordret i forhold til det fysiske rum. Både på sengestuer og i opholdsstuen er det en udfordring, at møblerne ikke er beregnet på spisning, og at rummet i vid udstrækning bruges til alt mulig andet – fx stuegang, møder, blodprøver, medicinuddeling mv. Da vi befinder os på et hospital kan vi nok ikke komme udenom det multifunktionelle perspektiv ved rummene. Men det er samtidig også noget af det, som gør det rigtig svært for patienterne at koble det fysiske rum (sengestue og opholdsstue) med mad og måltider. Og også noget af det som vanskeliggør processen i forhold til at det fysiske rum helst skal arbejde med måltidet og ikke imod det.

På sengestuerne kan det fx være svært at indstille et klapbord til den rigtige højde, når patienten skal spise i sengen. I opholdsstuen er spisemiljøet heller ikke noget at råbe hurra for. Godt nok kan man sidde på en stol ved et bord, når man skal spise sin mad. Men ligesom på sengestuerne er møblementet meget institutionelt og signalerer ikke ligefrem hjemlig hygge og samvær om mad.

Men hvad kan vi så gøre for at skabe bedre måltidsoplevelser? Det har vi et par bud på her.

Rummet klargøres til måltidet: Både senge– og opholdstue skal transformeres for at blive klar til at fungere som et rum, hvor der skal spises frem for et rum, hvor man er syg. Udluftning og borddækning er et minimum, ligesom indstilling af bordet i forhold til patienternes siddehøjde er vigtigt.

Vær opmærksom på møblernes placering: En hyggelig placering af møblerne giver et signal om hjemlige rammer i stedet for hospital og sygdom. Det øger patienternes appetit og kræver ofte bare lidt omrokering. Tænk på opholdsstuen som en spisestue frem for et mødelokale.

Vær opmærksom på belysning i både opholdsstue og sengestue: Loftslys gør rummet koldt og gør det samtidig svært for de ældre at se, hvad de spiser. Lys over bordet skaber hygge og hjemlig stemning. På sengestuerne er det bedst, hvis der kan placeres en lille lampe med blødt lys i nærheden af bordet.

Efterstræb en hjemlig atmosfære i både opholds– og sengestue: Sørg for at der ikke er unødig gennemgang under måltiderne i de rum, hvor der spises. På den måde øges roen og samværet omkring måltidet, hvilket giver en langt mere hjemlig atmosfære og signalerer mindre hospital og sygdom. Derudover signalerer det, at måltidet er højt prioriteret og vigtigt.

Overvej runde borde: Runde borde skaber en stemning af hjemlighed og samvær omkring måltidet. Samtidig er alle ved bordet ligeværdige og ingen bliver isoleret, som det kan ske ved et aflangt bord. Overvej næste gang der skal udskiftes møbler, om opholdstuen skal have runde borde i stedet for aflange.

Næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om værtsskab. Læs med i næste uge.

Hvis nysgerrigheden er svær at styre så længe, er du altid velkommen til at smugkigge i den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: Bestilling

26. august 2011 Af Efterlad en kommentar

Når man tænker over det, er det ikke så svært at forestille sig, at bestillingen af mad har en stor indflydelse på måltidsoplevelsen. Tænk tilbage på dit sidste restaurant-besøg. Hvorfor valgte du lige præcis den ret frem for de andre? Måden retterne er formuleret på i menukortet spiller helt sikkert en rolle for, hvad du ender med at vælge. Og tjenerens beskrivelser og anbefalinger af retterne spiller også en rolle.

Ligesom på restauranten har bestillings-situationen også indflydelse på patienternes måltidsoplevelse på hospitalet. Det er i bestillingssituationen, at forventninger og appetit til det forestående måltid etableres. Herfra kan der ske to ting. Enten indfries forventningerne, og måltidet bliver en god oplevelse – eller også bliver de ikke indfriet og måltidsoplevelsen bliver dårligere.

På Glostrup Hospital kunne patienterne indtil for ganske nylig vælge mellem to retter til aftensmaden. Eller det var i hvert fald, hvad menu-kortet lovede dem. For mange patienter blev det et pseudo-valg og en kilde til stor skuffelse. For i virkeligheden var der ikke nok af de to retter, så alle patienter reelt havde et valg. Muligvis er den kalkun-ret man får serveret rigtig lækker, men når man havde glædet sig til frikadeller…ja, så har den gode måltidsoplevelse allerede fået alvorlige ridser i lakken. Og det har den af den simple årsag, at patienten nu spiser sin kalkun-ret, mens hun drømmer om frikadeller. Og derudover sidder hun tilbage med en følelse af skuffelse og brudte løfter.

At tilbyde patienterne valgfrihed i måltidet er som udgangspunkt en rigtig god idé. Men hvis systemet ikke er gearet således at alle patienter har et reelt valg, så gør valgfriheden mere skade end gavn for den samlede måltidsoplevelse.

Læs med på tirsdag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om det fysiske rum.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Måltidet på hospitalet: Kommunikation

24. august 2011 Af Efterlad en kommentar

Som vi skrev i går er kommunikation en vigtig faktor i forhold til måltidsoplevelsen for patienterne på landets sygehuse. Det er det bl.a. fordi en forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, HVAD de kan få at spise, HVORNÅR og HVORDAN. Det indebærer fx også, at patienterne kender måltidskulturen på afdelingen (fx spisetidspunkt, regler for omgang med buffet etc.).

På Glostrup hospital sker kommunikationen omkring mad og måltider primært skriftligt. Og Glostrup er helt sikkert ikke en enlig svale på dette område. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har udarbejdet pjecer og menuplaner, som de enkelte afdelinger kan printe og uddele til patienterne. Men betyder det, at kommunikationen når ud til patienterne? Med overvejende sandsynlighed er svaret NEJ. Som patient er det sjældent maden, der står øverst på dagsordenen. Det der fylder, når man er indlagt på hospitalet er i højere grad usikkerhed, utryghed og måske endda frygt i forhold til sygdomsforløbet. Hvad skal der ske med mig? Hvornår kommer lægen? Hvornår skal jeg til undersøgelse? Gør det ondt at blive scannet? Hvornår bliver jeg rask?

Når utryghed og usikkerhed er det, som fylder, er det langt fra sikkert, at patienten har overskud til at læse pjecer om hospitalsmad og orientere sig på menuplaner. Kort sagt forvinder den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider alt for nemt i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til under indlæggelsen.

Pjecer og menuplaner er rigtig gode initiativer. MEN DEN SKRIFTLIGE KOMMUNIKATION MÅ ALDRIG STÅ ALENE – den skal betragtes som et supplement til den mundtlige kommunikation. Og her bliver plejepersonalets ansvar tydeligt, for det er jo selvfølgelig dem, som skal sørge for at fortælle patienten om hvad, hvornår og hvordan man kan få noget at spise, mens man er indlagt. Og derudover gennem bl.a. mundtlig kommunikation at skabe et socialt rum omkring maden, der er med til at fremme appetitten og den gode måltidsoplevelse hos patienterne.

Som med så meget anden kommunikation, er det en rigtig god idé, hvis man på de enkelte afdelinger lægger en klar strategi for kommunikationen omkring mad og måltider i stedet for at antage, at patienterne selv opsøger den. For hvis ikke informationen omkring mad og måltider når patienterne, så er der stor risiko for, at de bliver usikre og utrygge. Og resultatet bliver i bedste fald en dårlig måltidsoplevelse og i værste fald, at patienterne ikke får nok at spise og bliver underernærede.

Det er desuden vigtigt, at pjecer og menuplaner er lette at gennemskue. Det betyder fx at det er en god idé at droppe uge-menuer og i stedet anvende dags-menuer. Når man er syg kan det være en stor nok mundfuld at skulle forholde sig til, hvad man skal spise i dag. Derudover skal man tænke over ordvalget, da menuer skal kunne læses af og vække appetit hos både unge og gamle.

Tips til kommunikation af mad og måltider:

  • Lav en strategi for, hvordan nye patienter (både mundtligt og skriftligt) introduceres til mad og måltider på den enkelte afdeling.
  • Lav en plakat om måltidets vigtighed og måltidstips, som sættes op på sengestuerne. Da maden ikke altid, er det som fylder mest, er det godt at minde patienterne om, at de SKAL spise og HVORFOR – og at de gerne må bede plejepersonalet om mad, hvis de føler sult på andre tider end kl. 8, kl. 12 og kl. 17.
  • Udlever dagens menu på sengestuerne.
  • Præsenter retterne mundtligt og husk at bruge mange positive tillægsord, så appetitten stimuleres.

Læs med på fredag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om bestilling.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

« Ældre indlæg