Hvad er opskriften på et succesfuldt skolemadskoncept?

Hvordan får man børn i skolealderen til at fravælge kanelsneglen fra bageren og vælge den sunde økologiske skolemad?

I Københavns Kommune har skolemadskonceptet EAT efterhånden bidt sig fast på mange af kommunens folkeskoler. Det vidner de stigende salgstal om. Eleverne synes det er sejt og vil altså gerne spise maden, selvom den både er sund og økologisk og ofte indeholder grøntsager og andre ingredienser, som ved første møde er fremmede for mange af børnene.

Men hvad er egentlig opskriften på successen?

Svaret er bl.a., at Københavns Madhus, som står bag konceptet, har forstået at skabe et univers omkring skolemaden, som ikke signalerer sundhed og fodformet økologi. I stedet har man fokuseret på skabe et univers, som taler til børnene i et sprog og en tone, som de både forstår og kan identificere sig med.

Denne video fra EAT-tv på Sundbyøster Skole giver et meget godt billede af EAT-universet. Se mere EAT-tv her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er elever fra Sundbyøster Skole, som er med i videoen. Og det viser tydeligt et andet centralt element i EAT-konceptet, som med garanti også er en del af opskriften på et skolemadskoncept som fungerer; inddragelsen af eleverne. Eleverne er ikke kun med til at færdigtilberede maden, de er medskabere af hele universet. På EAT-skolerne er der indrettet loungeområder, som eleverne fra 7-9-klasse har eneret til at bruge. Her er der adgang forbudt for de mindre elever. Lounge-områderne er ikke ens på kommunens skoler. Eleverne har nemlig selv været med til at indrette og udsmykke lokalerne.

Alle disse elementer – det sproglige og visuelle univers og inddragelsen af eleverne på flere fronter – er med til at forvandle eleverne fra kunder til medskabere og medejere. Skolemaden er på den måde ikke noget forældre og lærere forsøger at tvinge dem til at spise. EAT er deres.

 

Har du noget på hjerte?

Så er det igen muligt at blande sig i vores arbejde og efterlade kommentarer her på bloggen. Af mystiske årsager har funktionen været slået fra. Det beklager vi meget. For vi vil nemlig rigtig gerne høre fra dig, hvis du har indspark til det, vi arbejder med og skriver om. Men det skulle alt sammen være fikset nu – så nu kan du blande dig lige så tosset du vil.

Vi glæder os til at høre, hvad du har på hjerte!

Måltidet på hospitalet: Kommunikation

Som vi skrev i går er kommunikation en vigtig faktor i forhold til måltidsoplevelsen for patienterne på landets sygehuse. Det er det bl.a. fordi en forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, HVAD de kan få at spise, HVORNÅR og HVORDAN. Det indebærer fx også, at patienterne kender måltidskulturen på afdelingen (fx spisetidspunkt, regler for omgang med buffet etc.).

På Glostrup hospital sker kommunikationen omkring mad og måltider primært skriftligt. Og Glostrup er helt sikkert ikke en enlig svale på dette område. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har udarbejdet pjecer og menuplaner, som de enkelte afdelinger kan printe og uddele til patienterne. Men betyder det, at kommunikationen når ud til patienterne? Med overvejende sandsynlighed er svaret NEJ. Som patient er det sjældent maden, der står øverst på dagsordenen. Det der fylder, når man er indlagt på hospitalet er i højere grad usikkerhed, utryghed og måske endda frygt i forhold til sygdomsforløbet. Hvad skal der ske med mig? Hvornår kommer lægen? Hvornår skal jeg til undersøgelse? Gør det ondt at blive scannet? Hvornår bliver jeg rask?

Når utryghed og usikkerhed er det, som fylder, er det langt fra sikkert, at patienten har overskud til at læse pjecer om hospitalsmad og orientere sig på menuplaner. Kort sagt forvinder den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider alt for nemt i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til under indlæggelsen.

Pjecer og menuplaner er rigtig gode initiativer. MEN DEN SKRIFTLIGE KOMMUNIKATION MÅ ALDRIG STÅ ALENE – den skal betragtes som et supplement til den mundtlige kommunikation. Og her bliver plejepersonalets ansvar tydeligt, for det er jo selvfølgelig dem, som skal sørge for at fortælle patienten om hvad, hvornår og hvordan man kan få noget at spise, mens man er indlagt. Og derudover gennem bl.a. mundtlig kommunikation at skabe et socialt rum omkring maden, der er med til at fremme appetitten og den gode måltidsoplevelse hos patienterne.

Som med så meget anden kommunikation, er det en rigtig god idé, hvis man på de enkelte afdelinger lægger en klar strategi for kommunikationen omkring mad og måltider i stedet for at antage, at patienterne selv opsøger den. For hvis ikke informationen omkring mad og måltider når patienterne, så er der stor risiko for, at de bliver usikre og utrygge. Og resultatet bliver i bedste fald en dårlig måltidsoplevelse og i værste fald, at patienterne ikke får nok at spise og bliver underernærede.

Det er desuden vigtigt, at pjecer og menuplaner er lette at gennemskue. Det betyder fx at det er en god idé at droppe uge-menuer og i stedet anvende dags-menuer. Når man er syg kan det være en stor nok mundfuld at skulle forholde sig til, hvad man skal spise i dag. Derudover skal man tænke over ordvalget, da menuer skal kunne læses af og vække appetit hos både unge og gamle.

Tips til kommunikation af mad og måltider:

  • Lav en strategi for, hvordan nye patienter (både mundtligt og skriftligt) introduceres til mad og måltider på den enkelte afdeling.
  • Lav en plakat om måltidets vigtighed og måltidstips, som sættes op på sengestuerne. Da maden ikke altid, er det som fylder mest, er det godt at minde patienterne om, at de SKAL spise og HVORFOR – og at de gerne må bede plejepersonalet om mad, hvis de føler sult på andre tider end kl. 8, kl. 12 og kl. 17.
  • Udlever dagens menu på sengestuerne.
  • Præsenter retterne mundtligt og husk at bruge mange positive tillægsord, så appetitten stimuleres.

Læs med på fredag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om bestilling.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.

Mund til mund

Som sagt før, er det ikke kun maden – og dét der ligger på tallerkenen – som er forudsætningen for at skabe en god måltidsoplevelse. Sted, tid, rum, kommunikation, forventninger og meget mere er alt sammen med til at påvirke og skabe oplevelsen som helhed. Derfor er god mad ikke altid lig med en god måltidsoplevelse.

For virksomheder, som beskæftiger sig med at levere mad til kunder, er det derfor ikke nok kun at have fokus på maden. Det kan godt være, at kokken i køkkenet har helt styr på håndværket. Men det er (desværre) ingen garanti for, at kunderne får en god måltidsoplevelse med hjem. Og når vi taler om restauranter, caféer og cateringvirksomheder, så er måltidsoplevelsen faktisk det primære produkt. Ikke (kun) maden – men oplevelsen.

Hvorfor? Fordi gode oplevelser opsøger vi igen og igen. Vi fortæller om dem til dem vi kender – og vi opfordrer andre til at opsøge dem. Dårlige oplevelser fortæller vi også gerne op – men med modsat fortegn – nemlig for at advare andre mod at spilde deres tid og penge netop her.

Kort sagt en god (måltids)-oplevelse rejser fra mund til mund. Det gør en dårlig også. En ligegyldig oplevelse er derimod slet ikke værd at bruge (tale)tid på.

Kilo-joule vs. social-joule

Jeg læser og bladrer i mange magasiner og aviser. Og det kommer nok ikke som den store overraskelse, når jeg fortæller, at min indre scanner meget ofte er indstillet til at søge efter ALT, der har med sundhed at gøre.

I går var det så Nettos gratis-magasin Lime, der stod for tur. Ikke et særlig spændende blad, men lad det nu ligge, for jeg har vigtigere ting, som jeg gerne vil dele med dig. På forsiden fangede mit øje en teaser for en artikel inde i bladet: “Børn i køkkenet – sunde madvaner for hele familien”. Spændende, tænkte jeg, og bladrede straks frem til artiklen. Det viste sig, at artiklen mest af alt handlede om, hvordan du kan lokke de små poder (og måske også din kød-elskende mand) til at spise flere grøntsager ved at blende dem. Budskabet om at spise mere grønt, kan jeg kun sige ja tak til. Men hvorfor er det, at mantraet i sundhedsdebatten evig og altid KUN handler om sund mad. Der er ingen – og jeg mener vitterlig INGEN – der taler om sunde måltider. Sunde kilojoule, ja bevares. Problemet med sundhedsdebatten er bare, at den nærmest er renset for det sociale – for samværet og nærværet. 6 om dagen, masser af sunde fedtstoffer og fuldkorn – og så må vi jo endelig ikke glemme at motionere 30 minutter om dagen og drikke 1,5 liter vand.

Men nu jeg har din opmærksomhed, vil jeg meget gerne præsentere dig for et nyt begreb – nemlig social-joule. Det der gør os til mennesker er nemlig, at vi er sociale – og hvis vi har et ønske om at være sunde mennesker, bliver vi nødt til at få tanket op på den sociale konto. Jeg vil have fokus på social-joule – jeg vil have samværet, nærværet og det sociale ind i sundhedsdebatten. Vil du være med?

Kick-off: Jagten på kernen

I mandags var Jon og jeg til kick-off seminar hos Lykke Rix. Vi elsker vores virksomhed, men vi vil gerne være endnu skarpere på dét vi laver, hvem vi henvender os til, og hvilket problem vi egentlig kan løse for vores kunder. Så over de næste 5 måneder får living+food et seriøst og (k)ærligt servicetjek. Bloggen hér er en del af processen. Ved at skrive om og dele de emner, som ligger os mest på sinde, håber vi at blive afklarede på, hvor det er hjertet banker stærkest i vores virksomhed (for det banker nemlig for rigtig mange ting). Spænd sikkerhedsselen, for du er inviteret med på rejsen!

PS: Vores website living+food ligger af samme grund stille (kald det bare vinterhi). I det nye år genopstår det på ny. Præcis hvornår og i hvilken form vil tiden vise. Men du kan godt glæde dig.