Som vi skrev i går er kommunikation en vigtig faktor i forhold til måltidsoplevelsen for patienterne på landets sygehuse. Det er det bl.a. fordi en forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, HVAD de kan få at spise, HVORNÅR og HVORDAN. Det indebærer fx også, at patienterne kender måltidskulturen på afdelingen (fx spisetidspunkt, regler for omgang med buffet etc.).

På Glostrup hospital sker kommunikationen omkring mad og måltider primært skriftligt. Og Glostrup er helt sikkert ikke en enlig svale på dette område. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital har udarbejdet pjecer og menuplaner, som de enkelte afdelinger kan printe og uddele til patienterne. Men betyder det, at kommunikationen når ud til patienterne? Med overvejende sandsynlighed er svaret NEJ. Som patient er det sjældent maden, der står øverst på dagsordenen. Det der fylder, når man er indlagt på hospitalet er i højere grad usikkerhed, utryghed og måske endda frygt i forhold til sygdomsforløbet. Hvad skal der ske med mig? Hvornår kommer lægen? Hvornår skal jeg til undersøgelse? Gør det ondt at blive scannet? Hvornår bliver jeg rask?

Når utryghed og usikkerhed er det, som fylder, er det langt fra sikkert, at patienten har overskud til at læse pjecer om hospitalsmad og orientere sig på menuplaner. Kort sagt forvinder den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider alt for nemt i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til under indlæggelsen.

Pjecer og menuplaner er rigtig gode initiativer. MEN DEN SKRIFTLIGE KOMMUNIKATION MÅ ALDRIG STÅ ALENE – den skal betragtes som et supplement til den mundtlige kommunikation. Og her bliver plejepersonalets ansvar tydeligt, for det er jo selvfølgelig dem, som skal sørge for at fortælle patienten om hvad, hvornår og hvordan man kan få noget at spise, mens man er indlagt. Og derudover gennem bl.a. mundtlig kommunikation at skabe et socialt rum omkring maden, der er med til at fremme appetitten og den gode måltidsoplevelse hos patienterne.

Som med så meget anden kommunikation, er det en rigtig god idé, hvis man på de enkelte afdelinger lægger en klar strategi for kommunikationen omkring mad og måltider i stedet for at antage, at patienterne selv opsøger den. For hvis ikke informationen omkring mad og måltider når patienterne, så er der stor risiko for, at de bliver usikre og utrygge. Og resultatet bliver i bedste fald en dårlig måltidsoplevelse og i værste fald, at patienterne ikke får nok at spise og bliver underernærede.

Det er desuden vigtigt, at pjecer og menuplaner er lette at gennemskue. Det betyder fx at det er en god idé at droppe uge-menuer og i stedet anvende dags-menuer. Når man er syg kan det være en stor nok mundfuld at skulle forholde sig til, hvad man skal spise i dag. Derudover skal man tænke over ordvalget, da menuer skal kunne læses af og vække appetit hos både unge og gamle.

Tips til kommunikation af mad og måltider:

• Lav en strategi for, hvordan nye patienter (både mundtligt og skriftligt) introduceres til mad og måltider på den enkelte afdeling.
• Lav en plakat om måltidets vigtighed og måltidstips, som sættes op på sengestuerne. Da maden ikke altid, er det som fylder mest, er det godt at minde patienterne om, at de SKAL spise og HVORFOR – og at de gerne må bede plejepersonalet om mad, hvis de føler sult på andre tider end kl. 8, kl. 12 og kl. 17.
• Udlever dagens menu på sengestuerne.
• Præsenter retterne mundtligt og husk at bruge mange positive tillægsord, så appetitten stimuleres.

Læs med på fredag, hvor næste indlæg i serien ‘Måltider på hospitalet’ handler om bestilling.

Du kan selvfølgelig også læse den samlede rapport fra projektet på Glostrup Hospital her.