Godt nytår og hurra for spisevenner!

Januar er måneden hvor mange af os igen, igen, igen beslutter os for, at NU skal julesulet (og måske også andet sul) smides, løbene skoene snørres og træningsdragten støves af i det lokale fitnesscenter.

Forestil dig lige det modsatte? Tænk hvis dit nytårsforsæt i stedet skulle handle om at spise mere og tage på i vægt? Det kunne (eller burde) meget vel være nytårsforsættet for en del af landets ældre. For mange ældre er overflødige kilo på sidebenene nemlig ikke problemet, men det modsatte. Og det at skulle spise mere og tage på i vægt kan faktisk være rigtig svært. Særligt når appetitten mangler og det fysiske og mentale overskud ikke længere rækker til at lave maden selv. Oveni denne lille cocktail bor man måske alene, fordi ægtefællen er gået bort. Børnene har travlt med egne børn, mand og karriere og har ikke tid til at komme forbi og spise med. De nære venner bliver der færre og færre af  - og dem som stadig er der, har heller ikke selv det fysiske og mentale overskud til at kigge forbi til en bid brød og en sludder.

Hos disse ældre ses det tydeligt, hvor stor en rolle det sociale spiller for måltidsoplevelsen. Det sociale stimulerer appetitten – ikke kun til at spise maden, men kort sagt til at leve livet.

I går aftes kunne man i Aftenshowet på DR1 møde Maren. Maren var for ikke så lang tid siden truet på livet…af sin vægt. Da hun mistede sin mand, mistede hun også appetitten. Resultatet blev, at hun på kort tid havde tabt 9 kilo, fortæller hun. Men heldigvis for Maren har Ældresagen i samarbejde med Odense kommune (det er dér Maren bor) taget initiativ til at starte projekt Spisevenner. Kort fortalt handler projekt Spisevenner om, at en frivillig fra Ældre Sagen kommer en gang om ugen og spiser et måltid med Maren eller en anden ældre borger. Kommunen dækker udgifterne for spisevennens måltid.Indtil videre har Roskilde, Høje Taastrup og København taget ideen til sig og tilbyder snart deres ældre en spiseven.

Nytårsforsætter? Dem har jeg ikke nogen af, men jeg har et STORT nytårshåb. Og det er, at tendensen med Spisevenner breder sig med lynets hast. At spise sammen er både sjovere, hyggeligere og ja sundere. Ikke kun for de ældre, men for os alle sammen.

 

Livskvalitet og medarbejderglæde i Randers

I går satte vi punktum for et projekt i samarbejde med Rosenvænget og Vorup Plejecentre i Randers Kommune. Projektet startede i foråret og har overordnet handlet om at udvikle et værktøj til at støtte medarbejderne i det daglige arbejde med at give de ældre en bedre en livskvalitet. Men for os havde projektet også et andet mål. Vi ønskede ikke kun at arbejde med at skabe bedre livskvalitet for de ældre, men også at skabe mere arbejdsglæde for medarbejderne. De to elementer hænger i vores verden sammen. Hvis medarbejderne ikke har overskud og er glade for at gå på arbejde, så smitter det negativt af på beboernes hverdag og i sidste ende deres livskvalitet. Værktøjet skulle derfor være let at anvende og det skulle give mening og have værdi for medarbejderne på flere planer.

Efter den afsluttede formidling i AutoC Park i Randers i går, hvor kommunens pinger, repræsentanter fra ældrerådet og med-udvalg fra kommunens øvrige plejecentre var tilstede, kan jeg kun sige: Mission accomplished! Ledelse og medarbejdere fra både Rosenvænget og Vorup plejecentre fortalte med stort engagement og begejstring om, hvordan det værktøj, vi har udviklet til dem, både gør en forskel for beboernes livskvalitet, men så sandelig også løfter medarbejdernes arbejdsglæde.

 

Værktøjets 3 elementer: Værktøjet består af 1) en folder, som beskriver 8 temaer, som har betydning for de ældres livskvalitet, 2) et observations-værktøj og 3) en stjernebog til videns- og erfaringsdeling mellem medarbejderne

 

Køkkenroser til køkkenet på Glostrup Hospital

Gitte Breum og Centralkøkkenet på Glostrup Hospital fortjener et STORT tillykke. I går modtog de nemlig årets sidste køkkenroser – en pris, der uddeles af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Kost- & Ernæringsforbundet for “at hylde madentusiaster og ildsjæle i danske storkøkkener, der arbejder for at gøre en ekstraordinær indsats”.

Chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer giver bl.a. følgende begrundelse for at give prisen til centralkøkkenet på Glostrup Hospital: ”Ved dagligt at tage afsæt i patienternes behov, deres smag og tænke begge dele helt ned i gryderne, formår I hver dag at servere den bedst mulige måltidsoplevelse for patienterne. I er kort sagt en inspiration for hospitalssengeafsnit landet over”. Læs mere om begrundelsen her.

I Livingplusfood er vi stolte af at kunne sige, at vi har leveret indsigter, som er med til at løfte patienternes måltidsoplevelse og det daglige samarbejde mellem køkken og plejepersonale på Glostrup Hospital. Læs mere om vores arbejde med at skabe bedre måltidsoplevelser på Glostrup Hospital her på bloggen eller her.

 

Personalet på Glostrup Hospitals Centralkøkken med cheføkonoma Gitte Breum med diplomet og tillidsrepræsentant Lisa Olsen med roserne (billede og billedtekst er lånt fra Landbrug & Fødevarer)


 

Skolemad med tilskud

Skolemadskonceptet i Københavns Kommune hedder EAT. Maden koster mellem 18 og 23 kroner. Men for nogle familier er det ret mange penge. Det betyder i praksis, at ikke alle elever har mulighed for at få skolemad. Københavns Kommune kører fra 2009-2012 forsøg med tilskud til skolemaden på seks skoler. Der bliver afprøvet forskellige modeller. En model er, at eleverne får maden kvit og frit, andre modeller arbejder med brugerbetaling på 5 eller 10 kroner. Læs mere om projektet her.

Hvad mener du om tilskud til skolemad? Hvilken effekt tror du det kan have, at elever fra ressourcesvage/fattige familier får bedre mulighed for at få skolemad? Hvad betyder det for familien? Hvad betyder det for skolen? Giver et tilskud til skolemaden potentielt set bedre indlæringsbetingelser for den enkelte elev og større fællesskab i klassen? Eller kan en tilskudsordning også have negative konsekvenser, hvor elever som i forvejen er udsatte stigmatiseres?

Skolemadskonceptet EAT blev lanceret på de københavnske skoler i 2009. Livingplusfood har bl.a. lavet en antropologisk undersøgelse af muligheder og udfordringer for EAT-skoler og de såkaldte Madskoler i København. Nysgerrige kan læse mere her.

 

Hvad kalder man den sociale side af måltidet?

I sidste uge stillede vi spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig har ansvaret for måltidet (som social begivenhed), når madproduktionen flyttes væk fra plejehjemmet. Vi gav også svaret. Det har plejemedarbejderne og plejehjemmet. Iscenesættelsen af måltidet som social begivenhed flytter kort sagt ingen steder, bare fordi produktionen af maden holder flyttedag.

Spørgsmålet satte en række nye spørgsmål i gang hos os. Vi oplever tit, at vores kunder og folk generelt sætter lighedstegn mellem mad og måltider. Man hører fx ofte formuleringen “vi har tilberedt et lækkert måltid”. Denne og lignende formuleringer lyder dog lidt sære i vores ører. Hvorfor? Fordi måltidet for os er en samlebetegnelse, som foruden maden (retterne, menuen, det der ligger på tallerkenen) også inkluderer de sociale rammer, som maden indtages i. Og når man hører formuleringen ‘Vi har tilberedt et lækkert måltid”, så er det ofte kun retterne og menuen, der henvises til.

Men spørgsmålet er så, hvad skal vi kalde den sociale del af måltidet? Spisesituationen kunne være et bud. Men det lyder lidt stift og kedeligt. Så har du et bedre og mere dækkende bud, så vil vi meget gerne høre det!

Nu tænker du måske, at det slet ikke er nødvendigt at kunne sætte ord på den sociale side af måltidet. Men det er det! For når man fx på mange plejehjem (og for den sags skyld også børneinstitutioner) adskiller produktionen af maden fra det sted, hvor maden skal nydes i fællesskab med andre, så bliver det meget relevant at kunne sætte ord på det. Det er nemlig meget lettere at placere og tage ansvaret for den sociale side af måltidet, når man har et navn for det.

 

Model: Oplevelse af måltidet som helhed

Hov! Hvem har egentlig ansvaret for måltidet?

Når madproduktionen flyttes ud fra plejehjemmene og varetages af et centralkøkken, så er det desværre ikke altid det eneste, der holder flytte-dag. Ansvaret for måltidet som helhed har tendens til at flytte med. Problemet er bare, at det ikke rigtig flytter nogen steder hen. Det betyder, at værtskabet – og herunder ansvaret for måltidets fysiske og sociale rammer – bliver en hjemløs størrelse. Taberne? Ja, det er såmænd beboerne. Men i og for sig også medarbejderne på plejehjemmet, som går glip af en fantastisk mulighed for at yde omsorg for beboerne.

Selvom madproduktionen flyttes ud og varetages centralt, så hverken MÅ eller KAN ANSVARET FOR MÅLTIDET FLYTTE MED. Måltidet som social begivenhed skabes dér, hvor maden spises og nydes i fællesskab. I dette tilfælde på plejehjemmet.

Plejemedarbejderne har derfor også ansvaret for at være værter for måltidet lige gyldig om selve produktionen af maden foregår inden for eller uden for murene.

Debat om fælles måltider i fremtiden

Har det fælles familie-måltid en fremtid? Eller bliver måltiderne mere individualiserede? Hvilken betydning har måltidets udvikling for den danske madkultur, og hvilke udfordringer og muligheder giver det for fødevareindustrien?

Det er gode og relevante spørgsmål, som fortjener opmærksomhed. Og d. 29. november sættes de til debat på konferencen ”Fødevareteknologien møder Madkulturen – det individuelle og det fælles måltid”. Du kan bl.a. høre Professor Anne Murcott fra Universitetet i Sheffield fortælle om styrkerne ved det fælles familie-måltid.

Det er Madkulturen (selvejende institution under Fødevareministeriet) og LEVS (fagligt netværk for levnedsmiddelsektoren), som inviterer til “en fødevarefaglig dag, der stiller skarpt på modsætninger og muligheder i krydsfeltet mellem det individualiserede og det fælles måltid”.

Se programmet for konferencen her og se hvordan du tilmelder dig her.

Konferencen finder sted tirsdag den 29. november 2011 kl. 9.30 – 17.00 i Mmm – zonen for madkultur på Refshalevej 163 i København.


Har du noget på hjerte?

Så er det igen muligt at blande sig i vores arbejde og efterlade kommentarer her på bloggen. Af mystiske årsager har funktionen været slået fra. Det beklager vi meget. For vi vil nemlig rigtig gerne høre fra dig, hvis du har indspark til det, vi arbejder med og skriver om. Men det skulle alt sammen være fikset nu – så nu kan du blande dig lige så tosset du vil.

Vi glæder os til at høre, hvad du har på hjerte!

Løb dig til større madmod

Ja, hvis du er barn og født mellem 1999 og 2007, så kan du løbe dig til mere madmod i København på lørdag (altså i morgen). Det er selvfølgelig Claus Meyer & co, som står bag initiativet. Madmodsløbet skal først og fremmest knække danske børns kræsenhed og give dem mere mod på mad. Fantastisk initiativ! Så har du børn, og ved du ikke lige, hvad weekenden skal bruges til endnu, så kan du læse mere og tilmelde dine børn her.

Overskuddet fra Madmodsløbet ubeskåret til Claus Meyers fond, Melting Pot. Melting Pot arbejder for “at forbedre udsatte menneskers fremtidsmuligheder gennem aktiviteter, der har madhåndværk og entreprenørskab som bærende elementer”.