For et par dage siden blev jeg interviewet til Kost & Ernæringsforbundets blad Kost, Ernæring og Sundhed om brugerdreven innovation (BI) og ældremad.
Jeg blev indkaldt som eksperten – det er for sjældent, man får lov til at skrive det på visitkortet(!) – der både skulle forklare, hvad BI er, og hvorfor det er så hot lige nu i kommunerne. Og ikke mindst hvad det kan bruges til i forbindelse med ældremad.
Jeg fik mulighed for at lufte et par kæpheste.
Ganske kort: Efter min mening er BI et begreb, som konstant taber pusten. Hvorfor? Fordi både i det offentlige og i det private erhvervsliv karakteriseres alt, der på nogen måde har en eller anden flig af brugeres involvering som BI. Fra borgermøder til simple fokusgrupper. Det er en fejlantagelse. Noget bliver først innovativt og brugerdrevet, når der er tale om en målbeskrevet og defineret proces, hvor brugere inddrages aktivt og med et formål for processen, fx i research- eller udviklingsfaser. Denne pointe misforstås ofte både i det offentlige og i erhvervslivet, hvor man i en forceret jagt på at være innovative betegner alt for meget som BI.
Når det er sagt, så er BI i praksis bestemt brugbart i forbindelse med ældremad. Hvis forvaltning eller plejehjem fx er i gang med at udvikle en ny måltidsløsning, så er det absolut væsentligt at tale med de ældre for at undersøge deres uopfyldte behov og implementere de indsigter i den endelige løsning. I mine øjne er det vel egentlig også den eneste måde hvorpå man kan sikre sig, at resultatet rammer rigtigt.
Artiklen kommer i næste nummer af Kost, Ernæring og Sundhed. Jeg skal sørge for at smide et link til herlighederne her på kanalen 
Nye kommentarer