Hvis man ønsker at forbedre måltidsoplevelsen for patienter, så er det vigtigt at forstå, at det ikke er tilstrækkeligt at servere gourmet-retter eller lave et nyt smart bestillingssystem. Hvis man virkelig ønsker, at patienternes måltidsoplevelse skal løftes (med bedre ernæringstilstand og restitution til følge), så skal man tænke måltidsoplevelsen meget bredere – og dermed også sætte ind på flere fronter. Og hvor er det så? Gennem projektet på Glostrup hospital har vi identificeret 11 elementer, som alle er med til at udgøre patientens måltidsoplevelse som helhed. Det vil sige, at de enkelte elementer både kan trække oplevelsen i positiv og negativ retning. De 11 elementer er kommunikation, bestilling, klargøring af spisemiljø, rum, værtskab, nødning, afbrydelser, sociale rammer, organisering, mellemmåltider og så selvfølgelig maden.
Udover de 11 elementer ovenfor er der en række medicinske forudsætninger for en god måltidsoplevelse. Fx er optimal smertelindring og kvalmestillende midler helt centrale størrelser for, at man har appetit og kan nyde et måltid. Men denne side af sagen er der andre, som er langt klogere på end os – og derfor vil vi overlade disse vinkler på måltidsoplevelsen til dem.
Derimod vil vi meget gerne fortælle jer om ALT det andet.
Som det fremgår af figuren nedenfor, så består måltidsoplevelsen af maden på tallerkenen, men også af de fysiske og sociale/emotionelle rammer, som maden indtages i. De 11 elementer placerer sig inden for de 3 overordnede kategorier – og som man kan se er der flere af elementerne, som har et ben i flere lejre. Måltidsoplevelsen er en kompleks størrelse – og oplevelsen af et måltid bliver endnu mere kompleks, når det ikke er hjemmet, som danner rammen, men derimod hospitalet. Pludselig påvirkes oplevelsen af maden og måltidet af utryghed om egen fremtid, sygdomsforløb, smerter, med-patienter, plejepersonale og alt mulig andet.
I den kommende tid vil vi her på bloggen gå mere i dybden med de elementer, som vi mener er de allervigtigste, når det handler om at skabe en god måltidsoplevelse for patienterne på landets hospitaler. Projektet på Glostrup Hospital fokuserede primært på ældre, småtspisende patienters måltidsoplevelse, men meget af den viden, som er skabt i projektet, kan efter vores mening bidrage til et generelt løft af hospitalspatienters måltidsoplevelse.
Læs med i morgen, hvor vi sætter fokus på kommunikationens betydning for patienternes måltidsoplevelse.
Er du den utålmodige type, som bare MÅ vide mere NU, så kan du læse vores rapport fra projektet her. Den findes både i en fuld version og en pixie-udgave.
Så kom der kød på projektresultaterne! Super spændende!
Jeg tænkte straks, da jeg så den med identificeringen af 11 elementer, som influerer på måltidoplevelsen, at der måtte være inspiration fra Brian Wansink eller i hvert fald fra Peter Klosses “Culinary Success Factors” – men ingen af dem er på jeres litteraturliste. Er de for popvidenskabelige?
På konferencen mad+medier kommer Christian Bitz og fortæller om det der Herlev-projekt for de småtspisende og om, hvilke strategier, de bruger for at stimulere appetitten og remt faktisk få patienterne til at indtage noget næring.
Rasmus
Skønt at vores konklusioner har været ventet med spænding! Og jeg kan næsten regne ud, at du også har benyttet lejligheden til at læse lidt i den samlede rapport. Endnu mere skønt!
Wansink og Klosse har ikke været inspiration til de 11 elementer, som vi mener påvirker patienternes måltidsoplevelse. Men det er nu ikke fordi de er for pop-videnskabelige. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke kender de to gutter. Men noget kunne tyde på, at det kunne være spændende at kigge lidt nærmere på dem. De 11 elementer har vi fundet frem til gennem analyse af vores feltarbejde på Glostrup Hospital.
Det kunne være rigtig spændende at høre Christian Bitz fortælle om strategierne på Herlev ift. de småtspisende. Men jeg har på fornemmelsen, at det i høj grad er maden, som er i fokus på Herlev. Eller tager jeg fejl? En af vores helt centrale pointer er netop, at maden ikke er det eneste element i måltidsoplevelsen. Man er nødt til at tænke over, hvordan måltidet iscenesættes og medtænke det fysiske og det sociale rum, som maden indtages i. Og her spiller plejepersonalet en afgørende rolle. De har – hvad enten de vil det eller ej – rollen som værter for måltiderne på hospitalet, og spiller dermed en hovedrolle i forhold til patienternes måltidsoplevelse som helhed. Desværre er det langt fra alle, der er sig denne rolle bevidst. Hvis plejepersonalet ikke bliver klædt på til at varetage rollen som værter, så kan man efter min mening trylle nok så meget i køkkenet uden at det resulterer i bedre måltidsoplevelser for patienterne.
Hej Nanna
Klosses kulinariske succesfaktorer er fremkommet ved interview med kokke og efterfølgende isolering af de parametre, kokkenes signaturretter havde til fælles. Det går meget på maden, og kun en lille smule på præsentationen, og er dermed mest et instrument for restauranter. Men de lå ikke desto mindre til grund for et måltidsforbedringsprojekt på Rigshospitalet i 2006: http://www.kost.dk/kokkenliv/artikler/2006/19/15220061906/-/gethtmlupdate
Wansink fokuserer på de psykologiske mekanismer, som styrer vores spisning og vores præferencer. Han har beskæftiget sig mere med, hvad der kan få os til at spise mindre, end det modsatte. Det sælger flere bøger i USA
Google ham engang.
Jeg kan ikke redegøre i dybden for Herlevs projekt, men jeg kan sige, at det i hvert fald ikke KUN fokuserer på maden. De hyrede mig som redaktør og tekstforfatter og fotografen Mikkel Adsbøl til at levere materiale til et menukort, som ankom i sidste uge i 600 eksemplarer. Mit bud er, at det har kostet Herlev 100.000 kr. at producere. Give or take. Og det blevet rigtigt lækkert, og forhåbentligt underholdende, rart at sidde med, og appetitvækkende i sig selv. Herefter er det selvfølgelig op til plejepersonalet at facilitere kontakten imellem patienten og køkkenet, så det ikke bliver ved de gode intentioner. Det kan jeg kun forestille mig, at de er meget opmærksomme på.
Men måske skulle Livingplusfood tilbyde nogle rådgivningstimer for at sikre, at Herlev er ops på resten af jeres 11 punkter. Det er da fjollet, hvis de skal bruge et år på selv at finde ud af dem.
Rasmus
Vi havde egentlig fået at vide, at Herlev ville være repræsenteret på konferencen igår. De dukkede desværre ikke op. Men det må i hvert fald betyde, at der er en interesse i organisationen for ikke at isolere sig på tallerkenen men at løfte blikket og se på øvrige faktorer, som understøtter og spiller sammen med maden. Det gør det jo bare endnu mere oplagt at tage en snak med dem derude
Jon