Livingplusfood – nu som bog

Så smagte det pludselig lidt af fugl, da man læste overskriften, hva! Det er dog ikke den fulde sandhed. Men det var nu svært at lade være, fordi vi er så pavestolte. Vi har nemlig bidraget til at skrive et ret fremragende kapitel, synes vi selv, i den i øvrigt ligeså fremragende bog Mad, Mennesker og Måltider, som til august udgives i 5. oplag.

Sociolog Lotte Holm og antropolog Søren Tange Kristensen er redaktører af bogen, som især bliver brugt på sundheds- og madfaglige uddannelser som en slags madsociologisk grundbog. Den indeholder en række kapitler, som hver behandler et område af menneskers liv med mad i hverdagen, både i hjemmet og i institutionerne. Vi har bidraget til det kapitel, som handler om skolemad med cases fra både eget og andres arbejde med forskellige skolemadsinitiativer.

 

 

Hillerød er nu godt klædt på

 

 

Igennem det seneste år har vi arbejdet på at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene Bauneparken og Sophienborg i Hillerød Kommune. Projektet er gennemført med deltagelse af de to plejecentre og centralkøkkenet ‘Mad til hver Dag’.

Projektet har varet et års tid, og formålet har været at blive klogere på, hvordan man kan skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene i en tid, hvor madproduktionen rykker ud.

Sideløbende har vi arbejdet med at skabe et bedre og tættere samarbejde mellem plejecentrene og køkkenet. For tro det eller ej – samarbejdet mellem køkken og plejecenter har stor betydning for beboernes måltidsoplevelse.

Det har været en spændende proces, og i går blev det sidste punktum sat. Det vil sige for vores del. Det daglige arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne fortsætter jo naturligvis både på plejecentrene Bauneparken og Sophienborg og hos ‘Mad til hver Dag’. Og det arbejde kan nu fortsætte med en rygsæk fuld af nye indsigter, en ny bevidsthed og nye værktøjer.

Onsdag eftermiddag formidlede vi indsigter, erfaringer og de gode historier fra projektet. Det gjorde vi selvfølgelig ikke alene. Både ledere og medarbejdere fra plejecentrene Sophienborg og Bauneparken og ‘Mad til hver Dag’ fortalte de fremmødte kolleger fra Hillerød og nabokommunerne om de gode erfaringer fra projektet.

 

               

 

Hvorfor 90% plejehjemsøkologi er interessant

 

Var fredag inviteret til fin reception på plejehjemmet Bryggergården. Det var Fødevareministeren også. Og direktør i Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger, samt en række andre ping’er. Årsagen var, at Bryggergården skulle tildeles ministeriets Økologisk Guldmærke for, som det første plejehjem i landet, at have nået en økologiprocent over 90! Nogen mente endda, procentsatsen var tættere på de 100 end på de 90. Flot er det under alle omstændigheder. Kost og Ernæringsforbundets blad KOST har skrevet lidt baggrund om økologiprocenter her.

Men hvorfor er det interessant? Udover de oplagte benefits af økologi, som selvfølgelig handler om miljøhensyn i produktionsledet, har økologiske omlægninger i kommunerne så muligvis også en positiv effekt på vores kæphest – oplevelsen af måltidet? Muligvis.

Det var i hvert fald budskabet fra flere af talerne inkl. Bryggergårdens egen forstander Bo Pedersen, at når man pludselig skal til at lave alting fra bunden, og ikke længere får sovs leveret i poser, så sker der altså også noget, som sætter sig igennem i beboernes oplevelse af måltidet.

Der er en meget god chance for, at beboerne er fløjtende ligeglade med økologi. Men de er ikke ligeglade med, hvordan maden smager, og om der er nogen – i.e. plejemedarbejdere – som formår at omsætte glæden ved råvarerne i køkkenet til et godt værtskab ved bordet. Og så giver økologi pludselig mening på en dobbelt bundlinje.

 

 

 

 

Hvad er opskriften på et succesfuldt skolemadskoncept?

Hvordan får man børn i skolealderen til at fravælge kanelsneglen fra bageren og vælge den sunde økologiske skolemad?

I Københavns Kommune har skolemadskonceptet EAT efterhånden bidt sig fast på mange af kommunens folkeskoler. Det vidner de stigende salgstal om. Eleverne synes det er sejt og vil altså gerne spise maden, selvom den både er sund og økologisk og ofte indeholder grøntsager og andre ingredienser, som ved første møde er fremmede for mange af børnene.

Men hvad er egentlig opskriften på successen?

Svaret er bl.a., at Københavns Madhus, som står bag konceptet, har forstået at skabe et univers omkring skolemaden, som ikke signalerer sundhed og fodformet økologi. I stedet har man fokuseret på skabe et univers, som taler til børnene i et sprog og en tone, som de både forstår og kan identificere sig med.

Denne video fra EAT-tv på Sundbyøster Skole giver et meget godt billede af EAT-universet. Se mere EAT-tv her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er elever fra Sundbyøster Skole, som er med i videoen. Og det viser tydeligt et andet centralt element i EAT-konceptet, som med garanti også er en del af opskriften på et skolemadskoncept som fungerer; inddragelsen af eleverne. Eleverne er ikke kun med til at færdigtilberede maden, de er medskabere af hele universet. På EAT-skolerne er der indrettet loungeområder, som eleverne fra 7-9-klasse har eneret til at bruge. Her er der adgang forbudt for de mindre elever. Lounge-områderne er ikke ens på kommunens skoler. Eleverne har nemlig selv været med til at indrette og udsmykke lokalerne.

Alle disse elementer – det sproglige og visuelle univers og inddragelsen af eleverne på flere fronter – er med til at forvandle eleverne fra kunder til medskabere og medejere. Skolemaden er på den måde ikke noget forældre og lærere forsøger at tvinge dem til at spise. EAT er deres.

 

Godt nytår og hurra for spisevenner!

Januar er måneden hvor mange af os igen, igen, igen beslutter os for, at NU skal julesulet (og måske også andet sul) smides, løbene skoene snørres og træningsdragten støves af i det lokale fitnesscenter.

Forestil dig lige det modsatte? Tænk hvis dit nytårsforsæt i stedet skulle handle om at spise mere og tage på i vægt? Det kunne (eller burde) meget vel være nytårsforsættet for en del af landets ældre. For mange ældre er overflødige kilo på sidebenene nemlig ikke problemet, men det modsatte. Og det at skulle spise mere og tage på i vægt kan faktisk være rigtig svært. Særligt når appetitten mangler og det fysiske og mentale overskud ikke længere rækker til at lave maden selv. Oveni denne lille cocktail bor man måske alene, fordi ægtefællen er gået bort. Børnene har travlt med egne børn, mand og karriere og har ikke tid til at komme forbi og spise med. De nære venner bliver der færre og færre af  - og dem som stadig er der, har heller ikke selv det fysiske og mentale overskud til at kigge forbi til en bid brød og en sludder.

Hos disse ældre ses det tydeligt, hvor stor en rolle det sociale spiller for måltidsoplevelsen. Det sociale stimulerer appetitten – ikke kun til at spise maden, men kort sagt til at leve livet.

I går aftes kunne man i Aftenshowet på DR1 møde Maren. Maren var for ikke så lang tid siden truet på livet…af sin vægt. Da hun mistede sin mand, mistede hun også appetitten. Resultatet blev, at hun på kort tid havde tabt 9 kilo, fortæller hun. Men heldigvis for Maren har Ældresagen i samarbejde med Odense kommune (det er dér Maren bor) taget initiativ til at starte projekt Spisevenner. Kort fortalt handler projekt Spisevenner om, at en frivillig fra Ældre Sagen kommer en gang om ugen og spiser et måltid med Maren eller en anden ældre borger. Kommunen dækker udgifterne for spisevennens måltid.Indtil videre har Roskilde, Høje Taastrup og København taget ideen til sig og tilbyder snart deres ældre en spiseven.

Nytårsforsætter? Dem har jeg ikke nogen af, men jeg har et STORT nytårshåb. Og det er, at tendensen med Spisevenner breder sig med lynets hast. At spise sammen er både sjovere, hyggeligere og ja sundere. Ikke kun for de ældre, men for os alle sammen.

 

Livskvalitet og medarbejderglæde i Randers

I går satte vi punktum for et projekt i samarbejde med Rosenvænget og Vorup Plejecentre i Randers Kommune. Projektet startede i foråret og har overordnet handlet om at udvikle et værktøj til at støtte medarbejderne i det daglige arbejde med at give de ældre en bedre en livskvalitet. Men for os havde projektet også et andet mål. Vi ønskede ikke kun at arbejde med at skabe bedre livskvalitet for de ældre, men også at skabe mere arbejdsglæde for medarbejderne. De to elementer hænger i vores verden sammen. Hvis medarbejderne ikke har overskud og er glade for at gå på arbejde, så smitter det negativt af på beboernes hverdag og i sidste ende deres livskvalitet. Værktøjet skulle derfor være let at anvende og det skulle give mening og have værdi for medarbejderne på flere planer.

Efter den afsluttede formidling i AutoC Park i Randers i går, hvor kommunens pinger, repræsentanter fra ældrerådet og med-udvalg fra kommunens øvrige plejecentre var tilstede, kan jeg kun sige: Mission accomplished! Ledelse og medarbejdere fra både Rosenvænget og Vorup plejecentre fortalte med stort engagement og begejstring om, hvordan det værktøj, vi har udviklet til dem, både gør en forskel for beboernes livskvalitet, men så sandelig også løfter medarbejdernes arbejdsglæde.

 

Værktøjets 3 elementer: Værktøjet består af 1) en folder, som beskriver 8 temaer, som har betydning for de ældres livskvalitet, 2) et observations-værktøj og 3) en stjernebog til videns- og erfaringsdeling mellem medarbejderne

 

Køkkenroser til køkkenet på Glostrup Hospital

Gitte Breum og Centralkøkkenet på Glostrup Hospital fortjener et STORT tillykke. I går modtog de nemlig årets sidste køkkenroser – en pris, der uddeles af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Kost- & Ernæringsforbundet for “at hylde madentusiaster og ildsjæle i danske storkøkkener, der arbejder for at gøre en ekstraordinær indsats”.

Chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer giver bl.a. følgende begrundelse for at give prisen til centralkøkkenet på Glostrup Hospital: ”Ved dagligt at tage afsæt i patienternes behov, deres smag og tænke begge dele helt ned i gryderne, formår I hver dag at servere den bedst mulige måltidsoplevelse for patienterne. I er kort sagt en inspiration for hospitalssengeafsnit landet over”. Læs mere om begrundelsen her.

I Livingplusfood er vi stolte af at kunne sige, at vi har leveret indsigter, som er med til at løfte patienternes måltidsoplevelse og det daglige samarbejde mellem køkken og plejepersonale på Glostrup Hospital. Læs mere om vores arbejde med at skabe bedre måltidsoplevelser på Glostrup Hospital her på bloggen eller her.

 

Personalet på Glostrup Hospitals Centralkøkken med cheføkonoma Gitte Breum med diplomet og tillidsrepræsentant Lisa Olsen med roserne (billede og billedtekst er lånt fra Landbrug & Fødevarer)


 

Skolemad med tilskud

Skolemadskonceptet i Københavns Kommune hedder EAT. Maden koster mellem 18 og 23 kroner. Men for nogle familier er det ret mange penge. Det betyder i praksis, at ikke alle elever har mulighed for at få skolemad. Københavns Kommune kører fra 2009-2012 forsøg med tilskud til skolemaden på seks skoler. Der bliver afprøvet forskellige modeller. En model er, at eleverne får maden kvit og frit, andre modeller arbejder med brugerbetaling på 5 eller 10 kroner. Læs mere om projektet her.

Hvad mener du om tilskud til skolemad? Hvilken effekt tror du det kan have, at elever fra ressourcesvage/fattige familier får bedre mulighed for at få skolemad? Hvad betyder det for familien? Hvad betyder det for skolen? Giver et tilskud til skolemaden potentielt set bedre indlæringsbetingelser for den enkelte elev og større fællesskab i klassen? Eller kan en tilskudsordning også have negative konsekvenser, hvor elever som i forvejen er udsatte stigmatiseres?

Skolemadskonceptet EAT blev lanceret på de københavnske skoler i 2009. Livingplusfood har bl.a. lavet en antropologisk undersøgelse af muligheder og udfordringer for EAT-skoler og de såkaldte Madskoler i København. Nysgerrige kan læse mere her.

 

Hvad kalder man den sociale side af måltidet?

I sidste uge stillede vi spørgsmålstegn ved, hvem der egentlig har ansvaret for måltidet (som social begivenhed), når madproduktionen flyttes væk fra plejehjemmet. Vi gav også svaret. Det har plejemedarbejderne og plejehjemmet. Iscenesættelsen af måltidet som social begivenhed flytter kort sagt ingen steder, bare fordi produktionen af maden holder flyttedag.

Spørgsmålet satte en række nye spørgsmål i gang hos os. Vi oplever tit, at vores kunder og folk generelt sætter lighedstegn mellem mad og måltider. Man hører fx ofte formuleringen “vi har tilberedt et lækkert måltid”. Denne og lignende formuleringer lyder dog lidt sære i vores ører. Hvorfor? Fordi måltidet for os er en samlebetegnelse, som foruden maden (retterne, menuen, det der ligger på tallerkenen) også inkluderer de sociale rammer, som maden indtages i. Og når man hører formuleringen ‘Vi har tilberedt et lækkert måltid”, så er det ofte kun retterne og menuen, der henvises til.

Men spørgsmålet er så, hvad skal vi kalde den sociale del af måltidet? Spisesituationen kunne være et bud. Men det lyder lidt stift og kedeligt. Så har du et bedre og mere dækkende bud, så vil vi meget gerne høre det!

Nu tænker du måske, at det slet ikke er nødvendigt at kunne sætte ord på den sociale side af måltidet. Men det er det! For når man fx på mange plejehjem (og for den sags skyld også børneinstitutioner) adskiller produktionen af maden fra det sted, hvor maden skal nydes i fællesskab med andre, så bliver det meget relevant at kunne sætte ord på det. Det er nemlig meget lettere at placere og tage ansvaret for den sociale side af måltidet, når man har et navn for det.

 

Model: Oplevelse af måltidet som helhed